Det danske politi må fremover anvende de omstridte teknologier til ansigtsgenkendelse i sager vedrørende blandt andet såkaldt personfarlig kriminalitet - altså eksempelvis vold, voldtægt og drab.
Det meddeler regeringen, som sammen med DF, SF, Konservative og Danmarksdemokraterne nu vil give grønt lys til anvendelsen af den omstridte teknologi.
Det sker efter, at politiet onsdag for partierne præsenterede dets ønske om at anvende teknologierne - konkret i forbindelse med den verserende bandekrig.
Med tilladelsen udvides politiets beføjelser på området markant. Det er nemlig blot nogle få måneder siden, at justitsminister Peter Hummelgaard (S) gav grønt lys til, at politiet alene kunne anvende teknologi til ansigtsgenkendelse i sager vedrørende seksuelt misbrug af børn.
Med dagens melding står denne tilladelse til at blive udvidet markant.
“Det [aftalen, red] betyder, at politiet får mulighed for at søge efter objekter og ansigter på tværs af videomateriale, som politiet indhenter i forbindelse med efterforskning af en konkret sag, men ikke for at anvende ansigtsgenkendelse i realtid,” meddeler Justitsministeriet.
Ifølge ministeriet vil politiet ‘i første omgang’ anvende teknologien i efterforskning af eksempelvis drab og voldtægt samt sager ‘af betydning for statens sikkerhed.’
Desuden skal teknologien anvendes, når politiet er på jagt efter bestemte personer i det, som kaldes for ‘manhunt.’
“Gennemgang af videomateriale i sådanne situationer foretages i dag manuelt af efterforskere og tager derfor lang tid, ligesom det lægger betydeligt beslag på politiets ressourcer,” lyder det fra Justitsministeriet.
Varm kartoffel
Anvendelsen af teknologi til ansigtsgenkendelse har i et stykke tid været en varm kartoffel i store dele af verden, da teknologien rummer mulighed for misbrug og for massiv overvågning af borgerne.
Regeringen meddelte i januar, at Danmark vil udnytte sit europæiske retsforbehold på området og gå enegang, når det handler om politiets mulighed for at anvende teknologi til ansigtsgenkendelse i fremtiden - uanset hvad EU beslutter.
EU vedtog for et halvt års tid siden den såkaldte AI Act.
Her var netop brugen af ansigtsgenkendelses-teknologier en varm kartoffel mellem EU-landene under de politiske forhandlinger.
Landene var ikke nemlig enige om den udstrækning, som den kontroversielle teknologi må anvendes i.
De endte med en aftale om, at brugen af teknologi til ansigtsgenkendelse alene er tilladt i afgrænsede tilfælde - og at de omstridte teknologier alene må anvendes, hvis brugen fra gang til gang er blevet godkendt af en domstol og kun, når det gælder efterforskning af særligt alvorlige forbrydelser.
Men uanset hvad kommer de ikke til at gælde herhjemme, hvor Danmark vil udnytte sit retsforbehold, har det tidligere lydt fra tidligere digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).
Læs også:
