Da TP-Link for halvandet år siden væltede wi-fi 7-hegnet i bedste Roskilde Festival-stil, brugte de et meget dyrt mesh-sæt som rambuk.
Nu er wi-fi 7-teknologien ved at dryppe ned i meget mere overkommelige produkter, og præstationerne er stadig spektakulære.
Denne test-duel viser, hvor meget hastighed og dækning du nu kan få i prislaget omkring 3.000 kroner.
I første afsnit af duellen ser jeg nærmere på stand-alone løsningen fra selskabet: Archer BE550.
Archer BE550 er den første wi-fi 7-router fra TP-Link, som jeg har haft fornøjelsen af at teste. Den ser godt ud og er absolut til at betale.
På nettet – TP-Link har ingen online-shop – kan den, ifølge PriceRunner, købes for et sted mellem 2.932 og 3.199 kroner, og fra 21. oktober kommer den på tilbud hos Komplett for bare 2.190 kroner, stadig ifølge PriceRunner.
Da jeg så de første billeder af BE550, kom jeg til at tænke på nogle meget kompakte højttalere i stilrene alu-kabinetter, som Bang & Olufsen havde succes med fra omkring 1980 og helt frem til 2003. Skulle du være den lykkelige ejer af en CX50 eller højere, kan en BE550 blive en perfekt visuel makker i reolen.
Med en bredde på 8 cm og en højde på 20 cm kan BE550 nemt stå i en reol – der skal være det meste af 30 cm dyb, for at der kan være plads til stik og strømforsyning.
Routerens front domineres – når de er tændt – af en lodret søjle med ikke færre end 36 hvide lysdioder, som viser statusinformation under opsætning. Det er nyttigt nok, men ellers foretrækker jeg at slukke for lyset med knappen nederst til højre på fronten. Det er ikke alene et æstetisk valg.
Uden at have lysdioderne tændt kan routeren klare sig med et strømforbrug på 12 watt, som løber op i 105 kWh eller 263 kroner på årsbasis ved en kWh-pris på 2,50 kroner.
Når lysdioderne tændes, stiger strømforbruget med 2 watt eller 44 kroner om året. I TP-Links Tether-app er det også muligt at bestemme, hvilke timer i døgnet lyset skal være tændt.
Fem 2.5GbE-porte
På routerens bagpanel er der – foruden en USB 3.0-port – fem standard RJ45-porte til kablede forbindelser.
Den ene er blå og mærket ”2.5 Gbps WAN” – hvorfor ikke også skrive ”Internet”? De fire andre porte er mærket ”2.5 Gbps LAN” og har alle en kapacitet på 2,5 Gbps.
To af LAN-portene (LAN2 + LAN3) kan aggregeres (parallelkobles) til én forbindelse med dobbelt hastighed på 5 Gbps.
Dette giver dog kun mening, hvis du har en trådløs klient med en hastighed på mere end 2,5 Gbps, og du vil overføre data fra den – via routeren – til en lige så hurtig, kablet klient.
Opsætning – Browser eller Tether?
Lidt usædvanligt kommer Archer BE550 med en trykt Quick Installation Guide på hele seks sider i postkortformat. Her forklares det i billeder og tekst, hvordan du får routeren op at køre.
TP-Link vil helst have dig til at bruge deres Tether-app, hvis navn kan oversættes til ”tøjr”, ”tøjre”, ”fortøjning” eller lignende.
Til den daglige betjening af en Archer-enhed er appen fin, men når jeg foretager opsætningen, foretrækker jeg at bruge min computer, starte Chrome og logge ind på http://tplinkwifi.net. Dette sikrer også fuld adgang til alle de avancerede funktioner.
Der er ikke meget at fortælle om opsætningen. Hos mig tog de grundlæggende indstillinger og en firmware-opdatering mindre end 10 minutter. Det var heller ikke noget problem at afvise tilbud på ekstra sikkerhed.
Ligesom flere andre udbydere at natværkshardware tilbyder TP-Link en sikkerhedspakke, der hedder HomeShield og koster et månedligt gebyr efter en prøvetid på en måned. Jeg har ikke kunnet finde en dansk pris på nettet, men i USA skal du slippe 5,99 dollar (41 kroner) om måneden eller 54,99 dollar (375 kroner) om året.
Personligt klarer jeg mig fint med sikkerhedsforanstaltningerne i Windows samt hos mine udbydere af internet- og mailtjenester.
Forældrekontroller har jeg slet ingen brug for, og jeg er bange for, at de forældre, som har sværest ved at styre deres større børns skærmforbrug, risikerer, at ”forældrekontrol” bliver til ”kontrol over forældre”, hvis de installerer den slags software.
Tre etager er for meget
Den tekniske del af testen er gennemført med routeren parkeret i mit kontor i kælderetagen, så den også har skullet dække stueetagen og første sal derfra. Proceduren er nærmere beskrevet i flere test, heriblandt af Netgear Nighthawk AS300.
Routerens trådløse performance har jeg testet ved at bruge appen Speedtest og lade tre klienter registrere pingtid samt download- og uploadhastighed på fem forskellige positioner i mit hus.
Derefter har jeg kogt de resulterende 45 målinger ned til et CPI (Connected Performance Index), hvor jeg simpelthen har adderet de 15 målinger af downloadhastighed. Det resulterende CPI på 12.873 anser jeg for tilfredsstillende i et ret krævende miljø med tre etager.
Hvis BE550-routeren skulle være en fast del af mit wi-fi-setup, ville jeg enten flytte den op i tv-stuen, hvor den kan placeres mere centralt i huset, eller investere i en extender i form af en mesh-enhed.
Dette bør være nemt, for routeren er EasyMesh-kompatibel, så den umiddelbart bør kunne fungere med andre enheder – også fra andre producenter.
Konklusion
TP-Link Archer BE550 BE9300 har et på én gang diskret og alligevel mere markant formsprog end flertallet af markedets wi-fi-routere.
Teknikken er også i top til prisen, og dækningen rækker fint til et mindre storrumskontor eller et typisk et- eller toplanshus med rumadskillelser uden for meget beton og stål.
Større arealer og/eller flere etager kan nemt dækkes med ekstra enheder under EasyMesh-paraplyen.
Læs med på Computerworld i morgen, hvor stand-alone løsningen holdes op imod Mesh-alternativet fra producenten.
