Morgen-briefing: Mark Zuckerberg producerer stærk autotune sang med T-Pain / Digitaliseringsminister Caroline Stage vil vælges til Folketinget / Punktum.dk tilslutter sig CFCS' sensornetværk / Endnu et it-selskab på First North skal formentligt afnoteres

Mark Zuckerberg producerer stærk autotunesang med T-Pain. Digitaliseringsminister Caroline Stage vil vælges til Folketinget. Punktum.dk tilslutter sig CFCS' sensornetværk. Endnu et it-selskab på First North skal formentligt afnoteres

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fredagen er landet. Weekenden lurer lige rundt om hjørnet. Men inden vi når dertil, så får du ugens sidste rundtur i dagens nyheder i it-landskabet.

Her får du mulighed for at høre Mark Zuckerbergs første forsøg som musiker (det er ikke godt), hvorfor Caroline Stage vil vælges til Folketinget, nyt om CFCS' sensornetværk og til sidst lidt om endnu et dansk it-selskab, der ønsker at forlade First North.

Morgen-briefingen er skrevet af Frederik Therkildsen.

Som altid modtages ris eller ros på frth@cw.dk.

God weekend!

Mark Zuckerberg producerer stærk autotune sang med T-Pain

Mens Elon Musk klæber sig til magtens tinder, går techbaronen Mark Zuckerberg en anden retning. Han har produceret et autotune-forvrænget cover sammen med den amerikanske rapper T-Pain.

“Til the sweat drop down my balls,” synger han flere gange. Sublimt.

Årsagen skulle være, at Mark Zuckerberg og konen Priscilla hørte sangen til college-festen, hvor de mødte hinanden første gang.

“I år arbejdede jeg sammen med @tpain på vores egen version af dette lyriske mesterværk. Skru op for lyden for at høre nummeret, og det er også tilgængeligt på Spotify.”

Lyt til den - eller lad være, du går ikke glip af noget. “Til the sweat drop down my balls.”

Digitaliseringsminister Caroline Stage vil vælges til Folketinget

Caroline Stage (M) vil stille op til Folketinget næste gang, skriver Altinget.

Caroline Stage var tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke (M). Derfor er hun ligesom hendes ministerkollegaer Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard – blevet hevet ind som ministre uden at være valgt til Folketinget.

Hun fik efter sigende femten minutter til at overveje tilbuddet om at blive digitaliseringsminister af sin chef Lars Løkke. Hun endte som bekendt med at sige ja. Hvordan hun har tænkt sig at gribe opgaven an, har min kollega Qëndrim Fazliu snakket med hende om, og det kan du læse mere om her.

Punktum.dk tilslutter sig CFCS' sensornetværk

Leverandøren af det danske domæne punktum.dk har tilsluttet sig Center for Cybersikkerheds sensornetværk.

“For at sikre et højt informationssikkerhedsniveau på .dk-domænenavne er Punktum dk tilsluttet Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste,” fremgår af det punktum.dks ændrede persondatapolitik.

“Tjenesten opdaterer, analyserer og bidrager til at imødegå sikkerhedshændelser ved at monitorere udvalgte net- og informationssystemer hos Punktum.dk.”

Selskabet omsatte ved seneste regnskab for 74 millioner kroner.

Endnu et it-selskab på First North skal formentligt afnoteres

Decideact har indgået et såkaldt Letter of Intent med en unavngiven amerikansk virksomhed, som vil overtage 51 procent af virksomheden.

Decideact er en software-virksomhed på abonnement, som tilbyder en platform, som gør det lettere at eksekvere på strategi.

Selskabet er stiftet af Flemming Videriksen, der før han kastede sig ud som iværksætter, var mentaltræner for flere danske håndboldhold.

Det største marked er USA for virksomheden, så med en amerikansk ejer er det formentligt et farvel til den lille danske vækstbørs First North.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S