I 2017 skulle du have næsten 112 milliarder kroner op af lommen, hvis du ville købe det franske it-selskab Atos.
Det var nemlig den markedsværdi, som Atos havde for syv år siden.
I dag kan du købe det nøjagtigt samme selskab for ”små” 39 milliarder kroner.
Og for de penge får du et blødende selskab, der i de seneste år har kæmpet for ikke at gå konkurs.
Men da franskstiftede Atos leverer kritisk it-infrastruktur til blandt andet det franske militær, har Frankrig svært ved at lade Atos’ forretninger overgå til fremmede hænder.
Derfor har den franske regering nu budt 500 millioner euro, svarende til 4,2 milliarder kroner, for at overtage Atos’ avancerede computeraktiviteter.
Den franske regering har i månedsvis gjort en fælles indsats for at nå frem til en aftale om at bevare kontrollen over Atos’ strategiske teknologiaktiver i landet.
I en pressemeddelelse skriver Atos, at målet er at få underskrevet en aktiekøbsaftale med den franske regering inden 31. maj 2025, hvor tilbuddet udløber.
Atos’ advanced computing-afdeling, som er den, Frankrig vil købe, er en del af Atos’ cybersikkerhedsenhed BDS.
Ifølge Reuters beskæftiger den samlede BDS-afdeling cirka 4.000 mennesker og genererer et årligt salg på cirka 900 millioner euro.
Tidligere på året meldte Atos ud, at man er på udkig efter købere til de øvrige forretningsenheder i BDS-afdelingen, der udover advanced computing også tæller Critical Systems og Cyber Products.
Og redningskransen fra den fanske regering er noget, investorerne er ellevilde med – Atos-aktien stiger i dag mere end 110 procent og koster i skrivende stund 0,34 euro.
Men selv med så stort et hop op, er det ikke nok til at redde Atos-aktien, der siden årsskiftet er faldet 95 procent.
Hvad gik galt for Atos?
Atos blev grundlagt i Frankrig i 1997 ved en sammenlægning af flere it-leverandører.
Selskabet har siden stiftelsen foretaget en lang række opkøb, heriblandt Siemens IT Solutions and Services i 2011, den franske supercomputerleder Bull i 2014, Xerox ITO samme år og amerikanske Syntel i 2018.
Opkøbene løftede Atos’ omsætning betragteligt, men efter markedsværdien toppede i 2017, er det kun gået én vej for Atos – og det er ned.
Det skyldes en række fejltrin, herunder et mislykket opkøb af den amerikanske konkurrent DXC Technology i 2021.
Samme år mistede Atos mere end 7,5 milliarder kroner i markedsværdi, efter at virksomheden afslørede, at revisorer havde fundet regnskabsfejl i to af dens amerikanske enheder.
Desuden har de mange omrokeringer i Atos’ topledelse svækket investorernes tillid de seneste år.
Den største fejl må dog være, at Atos har været meget sent ude i forhold til at begynde omstillingen mod cloud, hvilket er medvirkende til, at de er endt i den suppedas, de nu plasker rundt i langt bag konkurrenterne.
Atos har cirka 70 medarbejdere i Danmark på hovedkvarteret i Albertslund uden for København.
