Digital svindel eksploderer: Minister vil gå nye veje i kampen mod it-kriminelle

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) vil undersøge muligheden for at etablere en permanent arbejdsgruppe, der skal udvikle nye værktøjer til at bekæmpe digital svindel. "Svindlerne finder hele tiden nye måder at snyde på," lyder det fra ministeren.

Artikel top billede

Regeringen har i samarbejde med en række organisationer iværksat flere nye initiativer for at dæmme op for den stigende digitale svindel.

Samtidig venter myndighederne stadig på svar fra EU i sagen om falske Facebook-annoncer.

Det fremgår af et svar fra digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen fra Moderaterne til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It.

Vil nedsætte permanent arbejdsgruppe

Ministeren oplyser i sit svar, at regeringen i november 2024 lancerede en række nye tiltag for at bekæmpe digital svindel.

Det skete i samarbejde med Finans Danmark, Ældre Sagen, Forbrugerrådet Tænk og Teleindustrien.

Blandt initiativerne er:
• Filtrering af svindel-sms’er via en firewall, der sorterer mistænkelige beskeder fra.

• Udvidet spoofing-beskyttelse for at mindske antallet af fup-opkald, hvor svindlere ringer fra falske danske numre.

• Phishing-beskyttelse i MitID, så brugere bliver advaret, hvis de forsøger at logge ind på en falsk hjemmeside.

I den forbindelse oplyser ministeren desuden, at hun undersøger muligheden for at nedsætte en mere permanent arbejdsgruppe, der skal udvikle nye værktøjer til at bekæmpe disse former for digital svindel.

"Vi må fortsat overveje behovet for nye initiativer, for svindlerne finder hele tiden nye måder at snyde på," skriver Caroline Stage Olsen.

Tre påbud udstedt til tech-gigant

Efter forordningen om digitale tjenester (DSA) kan tech-giganter som eksempelvis Meta ifalde et ansvar for medvirken, hvis disse formidler ulovligt indhold og ikke straks tager skridt til at fjerne eller hindre adgangen til det ulovlige indhold, efter at være blevet gjort bekendt med overtrædelsen.

Ministeren er i den forbindelse blevet bedt om at oplyse, om der er tech-giganter, der er blevet holdt ansvarlige for denne slags overtrædelser i en dansk kontekst.

I den forbindelse oplysere ministeren, at Digitaliseringsstyrelsens DSA-tilsyn indtil 14. februar i år har modtaget oplysninger om tre påbud fra Sikkerhedsstyrelsen rettet mod en tech-gigant.

Det fremgår dog ikke, hvilken tech-gigant, der er tale om, eller hvad de konkrete påbud går på.

"Såfremt en dansk myndighed har beføjelser til, i medfør af anden lovgivning, at udstede påbud til en formidlingstjeneste, herunder en tech-gigant, er myndigheden forpligtet til at videresende påbuddet sammen med oplysninger fra tjenesten til DSA-tilsynet om implementeringen af påbuddet," skriver ministeren i den forbindelse.

Afventer svar om falske Facebook-annoncer

Det danske DSA-tilsyn rejste selv en sag i maj 2024, der handlede om, hvordan kendte danske tv-værter blev anvendt i falske annoncer på Facebook og Instagram.

I den forbindelse oplyser digitaliseringsministeren, at man fra dansk side har oversendt sagen om falske Facebook- og Instagram-annoncer med DR- og TV 2-værter til det irske DSA-tilsyn, som har kompetence til at behandle sager mod Meta.

Samtidig er sagen sendt videre til Europa-Kommissionen, der har indledt en undersøgelse af, om Meta har levet op til sine forpligtelser i henhold til DSA-lovgivningen.

”Europa-Kommissionen har oplyst det danske DSA-tilsyn om, at de på nuværende tidspunkt ikke kan kommentere på deres vurdering af den oversendte sag, når der er en igangværende undersøgelse under behandling,” skriver Caroline Stage Olsen.

Regeringen afventer nu svar fra de europæiske myndigheder, lyder det.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    Senior Developer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Test Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S