Test: Denne lille forstærker håndterer alt fra din streaming, grammofon og tv-lyd

Den kompakte forstærker har indbygget alt det, du skal bruge i stuen – mulighed for at streame, tilslutte andre kilder, herunder grammofon, og du kan også bare forbinde dit fjernsyn. Det lyder da meget godt, ikke?

Artikel top billede

Den fylder mindre end et A4-ark, men indeholder alt det, du skal bruge til streaming og tv-lyd. Du skal dog selv tilkøbe højttalere. (Foto: NAD)

NAD C700 V2 er ikke nogen ny opfindelse, men ikke desto mindre smart.

Den er halv størrelse i forhold til normale hi-fi-produkter, så den er let at placere i reolen.

Fidusen med den 21,8 centimeter brede enhed er, at den håndterer meget af det lyd du har behov for i hverdagen i stuen.

Alt fra streaming til grammofon

Fronten prydes af et stort display, en større knap og to små.

Når den er slukket, er den helt sort, og det 5” store widescreen-display går nærmest i ét med forpladen. Det ser med andre ord godt ud.

Streaming-delen håndteres af Bluesound. Man har altså taget teknologien fra en konkurrent, der er et velrespekteret brand inden for streaming.

Fordelen ved at bruge Bluesound til streaming er, at du kan udbygge NAD med trådløse højttalere fra Bluesound sammen med NAD-forstærkeren.

Gør du ikke det, må du ”nøjes” med stereolyd fra den 2 x 80-watts forstærker, der er indbygget.

Under chassiset gemmer sig en kraftig strømforsyning, så her er tale om en forstærker med power bag sine watt.

Alt styres via en app på din smartphone, og knapperne tillader dig kun at skrue op og ned, skifte nummer med mere.

Det ville klæde NAD at have touch-display, selv om det fungerer godt via appen på telefonen eller den medfølgende fjernbetjening.

Og skal vi nørde lidt i de få mangler, den har, må det være, at det ville pynte med en hovedtelefonudgang.

HDMI ARC løfter tv-lyden

Bagpå finder du alle tilslutninger – herunder også til pladespiller. Jeg noterer også kraftige skrueterminaler til højttalere, hvilket efterhånden er en sjældenhed.

Dens partytrick er dog, at der er en HDMI ARC-tilslutning, så du let kan benytte den med dit tv.

Med et sæt stereo-højttalere på hver side af skærmen kan du opnå en meget effektfuld lyd med blot to højttalere.

Bruger du den trådløse Bluesound-del, kan du også få surroundlyd – såkaldt 4.1. Det vil sige med to fronthøjttalere, to trådløse baghøjttalere og en subwoofer.

Du sløjfer altså centerhøjttaleren, men i langt de fleste setup kan fronthøjttalerne sagtens håndtere dette.

Alt dette er tilkøb – også de højttalere, du vil bruge, der er tilsluttet direkte til NAD. Det betyder, at den samlede pris hurtigt bliver i den dyrere ende. For NAD koster 10.999 kroner alene.

Høj kvalitet hele vejen

Prisen med et sæt stereohøjttalere bliver alt andet lige ikke billig. Men set i lyset af, at du kan spille musik fra streaming (Spotify, Tidal, Qobuz med flere), spille grammofon og som sagt bruge den til tv-lyd, bliver det mere rimeligt.

Ikke mindst fordi det er tydeligt på byggekvaliteten i kabinettet af aluminium, at her er tale om et produkt over middel.

Lydmæssigt – via et sæt mindre højttalere – kan jeg konstatere et meget dynamisk lydbillede og en forstærker, der har godt styr på bassen.

Selv film via to små højttalere har en stor sound, der lyder bedre, end mange soundbars kan gengive. Sæt en lille sub til (der er udgang via kabel), og lyden løftes endnu mere – især til tv-lyden.

Streaming lyder flot og meget detaljeret – den indbyggede streamer håndterer da også op til 24-bit/192 kHz filer.

Så har du en god streamingtjeneste, kan NAD let fylde stuen med vellyd. De 2 x 80 watt kan levere et meget højt lydtryk, hvis du parrer den med et sæt højttalere, der er lette at trække. Det betyder ofte lidt større modeller.

En skarp schweizerkniv

Prisen med et sæt stereohøjttalere bliver alt andet lige ikke billig. Men set i lyset af alt det, du kan bruge den til, er det faktisk godkendt.

Lydkvaliteten via streaming er rigtig god og langt over det, du normalt kan forvente af fysisk små enheder.

Læg dertil, at den er en ret lækker løsning til dit tv, og at du potentielt kan spare en soundbar, og jeg kan kun give den en karakter over middel.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse