Frisættelse er blevet det helt nye mantra i den offentlige sektor.
Politikere taler om tillid og nærvær, mens ledere og medarbejdere kæmper med at finde fodfæste i den nye virkelighed.
Her fungerer gamle styringsmodeller nemlig ikke, men de nye har samtidig endnu ikke fundet deres form.
Antologien ”Refleksioner over frihed” sætter spot på dette ledelsesmæssige tomrum i en bog, som mere inviterer til refleksion end endegyldige svar.
Bogen samler en række perspektiver fra forskere, ledere og praktikere, som forsøger at tage temperaturen på den såkaldte frisættelsesdagsorden.
Den dagsorden er i høj grad en politisk ambition om at slippe fagligheden fri og reducere bureaukratiet i den offentlige sektor.
Begrebet frisættelse fik i høj grad vind i sejlene med statsminister Mette Frederiksens nytårstale i 2022, ikke mindst i de syv ”frihedskommuner”, hvor styringsgreb og dokumentationskrav blev sat på pause.
Men hvad betyder det i praksis? Og hvordan harmonerer det med de digitale systemer, der i årevis har været fundamentet i velfærdens infrastruktur?
Den nye antologi er af sin natur ikke en manual med entydige svar på de spørgsmål. I stedet giver den en lang række refleksioner over, hvad frihed og styring egentlig betyder i praksis.
Kapitlerne spænder fra teoretiske diskussioner om Isaiah Berlins frihedsbegreber til konkrete erfaringer med alt fra siloopgør og ledelsesløs organisering til borgerinddragelse i børnehøjde.
Flere bidrag peger på et paradoks: At ønsket om mindre kontrol let kolliderer med de indbyggede behov for struktur, data og sammenlignelighed, som de digitale systemer er baseret på.
Nogle af de mest markante bidragydere er professor emeritus Jan Molin, ledelsesekspert og tidligere kommunaldirektør Klaus Majgaard samt bogens redaktør Line Arnmark.
Især når det gælder offentlig digitalisering peger bogen på en væsentlig pointe: Digital infrastruktur er sjældent designet til frisættelse.
Systemer, platforme og styringsdata kræver klare rammer og ledere, der kan navigere i spændet mellem dokumentationskrav og ønsket om velfærd med borgerne i centrum.
Med sine 10 bidrag har Refleksioner over frihed samlet en række interessante bud på, hvad vi som samfund, ledere og borgere bør overveje, før vi sætter det hele frit.
