Nye løsninger fra Dell, SAP, Nvidia og flere: Her er de største annonceringer fra tech-verdenen lige nu

I anledning af en række forskellige store tech-events, der finder sted i disse dage, får du her de vigtigste annonceringer serveret.

Artikel top billede

(Foto: Dell/PR)

I disse dage løber Microsoft Build, Google I/O, Dell Technologies World, SAP Sapphire og Computex af stablen.

Det betyder spandevis af nyheder fra teknologisektoren.

Mens vi her på Computerworld allerede har dækket nogle af begivenhederne, får du her et sammenkog af de største annonceringer.

Dells verden

Vi starter med Dell. Hardwaregiganten er i gang med selskabets årlige Dell Technologies World-konference. Her er selskabet kommet med en lang række annonceringer, som skal drive selskabets strategiske retning i den kommende tid.

Dell har præsenteret nye servere drevet af Nvidias nyeste Blackwell Ultra-chips for at kunne efterleve og udnytte efterspørgslen inden for kunstig intelligens.

Serverne kan fås både i luft- og væskekølede versioner, og de understøtter op til 192 Nvidia Blackwell Ultra-chips, men kan tilpasses med helt op til 256 chips. De nye servere har til formål at køre AI-funktioner, og ifølge Dell kan de træne AI-modeller fire gange hurtigere end tidligere versioner.

De nye servere hedder PowerEdge XE9780 og XE9780L.

Derudover har Dell annonceret nye AI-pc’er som blandt andet Dell Pro Max-serien. Der er både tale om stationære og bærbare pc’er.

De nye computere indeholder Qualcomm-chips som CPU'er og Nvidia GB300 GPU’er til AI- og grafikopgaver.

SAP med nyheder

Den tyske ERP-gigant SAP er også kommet med en række nyheder i disse dage ved SAP Sapphire i Orlando, Florida.

Her er det ligeledes kunstig intelligens, der har været dominerende.

Blandt andet bliver SAP’s AI-assistent, Joule, mere udbredt og integreres bredt i virksomheders arbejdsgange. Blandt andet skal et samarbejde med Perplexity AI gøre Joule endnu bedre.

SAP har også annonceret Joule Agents, som dækker over en række automatiserede processer.

ERP-kæmpen har også annonceret AI Foundation, som er et operativsystem til AI-udvikling, som virksomheder kan bruge til at bygge AI-løsninger.

SAP annoncerer også et samarbejde med Palantir om at hjælpe kunder med at opbygge datainfrastruktur og datagrundlag. Og derudover lancerer SAP Business Suite-pakker, der gør det nemmere for virksomheder at implementere SAP’s cloudløsninger.

Computex: Gang i chipsene

Derudover er der Computex – den årlige teknologikonference i Taipei.

Her er de store spillere inden for chipmarkedet til stede.

Blandt andet har Nvidia annonceret åbningen af verdens største supercomputer til kvanteforskning i Japan.

Nvidia har ligeledes annonceret FLUX.1-snell NIM-mikrotjenesten — en billedgenereringsmodel fra Black Forest Labs til hurtig billedgenerering.

GPU-giganten annoncerede også NVLink Fusion, som er et siliciumprodukt, der ifølge CRN, skal gøre det nemmere for hyperscalere som Amazon og Microsoft samt chipdesignere at bygge semi-specialiseret AI-infrastruktur. Produktet kommer i kølvandet på, at flere store techfirmaer kigger ind i at ville designe egne chips.

Med dette produkt håber Nvidia fortsat at kunne spille en central rolle, hvor kunderne bygger egne chips, men baseret på Nvidias teknologi.

Ligeledes ved Computex annoncerede Qualcomm, at selskabet vil til at designe og sælge server-CPU'er i samarbejde med Nvidia.

Det skriver CRN.

Det var Qualcomms administrerende direktør, Cristiano Amon, der annoncerede nyheden under sin keynote mandag på Computex. Derved træder selskabet igen ind på datacentermarkedet.

”Jeg vil bare sige: Vi udvider til datacenterområdet. Jeg kan ikke give jer alle detaljerne endnu, men snart vil I høre mere om produkterne,” sagde Cristiano Amon.

Faktisk vil Qualcomm benytte ovennævnte NVLink Fusion fra Nvidia til at integrere skræddersyede CPU’er med Nvidias GPU’er for at skabe "højtydende Nvidia AI-fabrikker," siger han ifølge mediet.

Qualcomm har tidligere forsøgt sig med server-CPU’er, men droppede det igen i 2018. Nu vil selskabet tilbage.

AI skaber podcasts

Computerworld Danmark har allerede dækket de største nyheder fra Microsoft Build og Google I/O.

Google-konferencen er spækket med AI-nyheder om blandt andet nye søgeoplevelser, bedre Gemini-AI, stærkere billedgenerering og AI-skabte podcasts.

Microsoft Build, som er en udviklerkonference, er præget af AI-agenter til at automatisere opgaver for udviklere, og derudover er der forbedringer til Copilot.

Du kan læse artiklerne om de to events nedenfor:

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Uspecificeret arbejdssted

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

    Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,