Nordisk CRM-kæmpe med danske Lars Engbork i spidsen står styrket efter aftale med kapitalfond

Selskabet skifter ejer på en utraditionel facon.

Artikel top billede

(Foto: Visma/PR)

Der er sket en lidt utraditionel handel på CRM-markedet.

Den nordiske kapitalfond Axcel købte i 2020 det norske CRM-selskab Superoffice.

Nu har Axcel besluttet at sælge Superoffice, men det specielle i handlen er, at kapitalfonden sælger CRM-selskabet til sig selv.

Axcel sælger Superoffice til den nyoprettede Axcel-fond kaldet en continuation fond.

Den nye fond overtager ejerskabet af SuperOffice fra Axcel VI, som oprindeligt investerede i virksomheden i 2020.

Den nye fond er på 266 millioner euro, hvilket svarer til lige omkring to milliarder danske kroner.

Formålet med fonden er at videreføre og forlænge ejerskabet af Superoffice og få selskabet til at vokse.

Altså indikerer den nye handel en længere stabilitet i ejerskabet og viser, at Axcel er villig til at investere i Superoffice.

Continuation-fonden ledes af Carlyle AlpInvest i samarbejde med både nye og eksisterende investorer, Axcel-partnere og medarbejdere samt SuperOffice’s ledelse og ansatte.

”Denne transaktion er et stærkt bevis på tilliden fra Axcel til vores vision, vores team og den fremdrift, vi har skabt,” siger Lars Engbork, der er CEO i SuperOffice i en pressemeddelelse og fortsætter:

”I det fortsatte partnerskab med Axcel accelererer vi vores vækstrejse yderligere; vi investerer i vores kunders succes, udvikler vores platform med flere AI-drevne funktioner, styrker vores go-to-market-indsats og forfølger aktivt strategiske opkøb, der gør vores kunder i stand til at skabe endnu stærkere relationer.”

Lars Engbork er blandt andet kendt i den danske it-verden, da han indtil foråret sidste år var CEO for Visma E-conomic.

Han tiltrådte som direktør i Superoffice tilbage i juni sidste år.

Nu skal han videreføre CRM-selskabet under et fortsat Axcel-ejerskab.

”En continuation fond er en attraktiv løsning i en situation som denne, hvor vi fortsat ser et stort vækstpotentiale, og hvor vi vurderer, vi er den rette partner til at realisere det,” siger Christian Bamberger Bro, Co-Managing Partner i Axcel, i meddelelsen og afslutter:

”Vi er stolte af den rejse, SuperOffice har været på – med næsten fuld overgang til cloud, en styrket kommerciel indsats og en markant accelereret vækst. Denne transaktion er et stærkt signal om vores engagement i SuperOffice og vores tro på selskabets fortsatte udvikling – drevet af både organisk vækst og målrettede opkøb.”

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job