IBM oplyser, at selskabet forventer at have en anvendelig kvantecomputer inden 2029.
Det skriver den amerikanske it-gigant i et blogindlæg.
Her beskriver selskabet de detaljerede trin, som virksomheden agter at tage for at nå dertil.
Kvantecomputere udnytter kvantemekanikken til at løse problemer, der ville tage klassiske computere tusinder af år eller mere.
Eksisterende kvantecomputere skal dog dedikere så meget af deres computerkraft til at rette fejl, at de på nettet ikke er hurtigere end klassiske computere.
Det er ikke mindst disse fejl, som IBM forventer at udvikle sig så langt væk fra i løbet af de næste tre-fire år, at virksomheden til den tid vil lancere IBM Quantum Starling.
"Ud fra to nye forskningsartikler og en opdateret kvanteplan udarbejder IBM en klar, stringent og omfattende ramme for at realisere en fejltolerant kvantecomputer inden 2029," skriver IBM på sin hjemmeside.
Bygges i staten New York
IBM Quantum Starling bliver en "storstilet, fejltolerant kvantecomputer, der er i stand til at køre kvantekredsløb bestående af 100 millioner kvante-gates på 200 logiske qubits", lyder det i bloggen.
Systemet bygges på IBM's historiske anlæg i Poughkeepsie, New York.
I den ene af de to forskningsartikler, som ligger til grund for IBM's udmelding, beskriver selskabets forskere i detaljer et stringent end-to-end-framework for en fejltolerant kvantecomputer, der er modulær og baseret på bivariate koder.
I den anden forskningsartikel beskrives den første præcise, hurtige, kompakte og fleksible fejlkorrektionsdekoder nogensinde. Den er egnet til effektiv implementering på Felt-Programmerbar Port Tabel (FPPT-chip) eller ASIC'er (integrerede kredsløb, red.) til realtidsdekodning.
Der forskes også i kvanteteknologi i Danmark.
I et interview med Computerworld i marts fortalte vinder af IT Prisen 2025 Jan Westenkær Thomsen, som er professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, om sine visioner for kvanteteknologien.
Ifølge Jan Westenkær Thomsen vil kvanteteknologi om få år revolutionere blandt andet geolokation og kryptering samt begrænse forbruget af energi til regnekraft ved blandt andet AI-teknologi til et meget lavt niveau.