Skal Danmark lukke døren for udenlandske tech-giganter? Digitaliseringsministeren og en række it-topfolk siger nej

Man har fra dansk side tidligere lovgivet mod kinesiske aktører i telelovgivningen, men det er ikke vejen frem lige nu, siger Caroline Stage og en række andre danske top-techfolk.

Artikel top billede

Chefredaktør Lars Jacobsen (th) præsenterer dilemmaer for KMD, Caroline Stage, IBM og SAP under Folkemødet.

Solen skinner ubarmhjertigt ned over haven ved Hotel Allinge.

Klokken er knap blevet 10:00, og alligevel er hver en stol besat, mens de af tilskuerne, der ikke har kunne finde en stol, stimler sammen i skyggen under træerne og langs hotellets mure og buske.

Den grønne oase er forvandlet til en arena, hvor Danmarks digitale uafhængighed, vores sårbarheder og fremtidens digitale kompas skal debatteres.

Det er anden gang i træk, at digitaliseringsministeren er inviteret til det såkaldte tech-monopol til en samtale med andre topfolk indenfor teknologiens verden.

Det er dog første gang for Caroline Stage (M), for sidste år stod hendes forgænger Marie Bjerre (V) her.

Men nu er det altså Caroline Stage, der står midt i den politiske virkelighed, hvor AI, digital suverænitet og datasikkerhed ikke længere er fremtidssnak, men konkrete dilemmaer.

Og netop dilemmaerne er mange.

Skal vi lukke døren for udenlandske tech-giganter?

Det første og mest presserende af disse dilemmaer i Hotel Allinges have denne formiddag lyder: Skal Danmark lukke døren for udenlandske tech-giganter, når det handler om kritisk digital infrastruktur?

Det er nemlig ikke længere kun kinesiske leverandører som Huawei, der giver anledning til bekymring.

Spørgsmålet om, hvem vi reelt er afhængige af, og hvor vores data flyder hen, har fået fornyet kraft i takt med den stigende usikkerhed om, hvad der foregår på tværs af Atlanten.

Caroline Stage gør det hurtigt klart, at hun ikke ser for sig, at Danmark skal indføre en generel digital sikkerhedslov. Men hun udelukker ikke, at visse områder – eksempelvis kritisk infrastruktur – kan kræve politiske indgreb.

"Vi er et lille land med en åben markedsøkonomi. Vi er ekstremt afhængige af lande omkring os i Europa, men også lande omkring os længere væk. Det skal vi blive ved med at være – og både samarbejde og samhandle med dem," siger ministeren.

Hun forklarer, at hendes kritik primært går på, at magtforholdet er alt for ulige, og at vi i Europa har snorksovet i timen i alt for mange år, hvilket ifølge Caroline Stage har skabt nogle meget usunde afhængigheder, som kan have alle mulige udfald – både økonomiske, samfundsmæssige og demokratiske.

I stedet for forbud ser hun det som nødvendigt at investere i europæisk udvikling og sikre, at vores egne systemer er robuste nok til, at vi ikke bliver kørt over af stormagter.

Vi skal ikke mure os inde, men være i stand til at stå på egne ben, lyder budskabet fra Caroline Stage.

En mulighed for at rette op på fejl

Henrik Bodskov, som er administrerende direktør i Aeven og tidligere øverste chef for IBM Danmark, er enig med minsteren.

Han peger på vigtigheden af hybride setups, der skal kombinere styrken fra store tech-giganter med lokal kontrol og fleksibilitet.

Og ifølge Aeven-direktøren giver den uro, vi oplever nu, også mulighed for, at man kan komme ud af de (fejlagtige) valg, man har foretaget indtil nu.

Ifølge ham handler det i højere grad om at bruge sin sunde fornuft i stedet for mere regulering.

Samme betragtninger deler Lene Oddershede, der er chief scientific officer hos Novo Nordisk Fonden.

Ifølge hende må vi anerkende, at vi er langt bagud på mikrochip- og hardwareproduktion, og at udenlandsk teknologi derfor er nødvendig, hvis vi vil være med i front.

Thomas Jensen, der er CEO hos Milestone Systems, efterlyser en mere nøgtern tilgang i stedet for lovgivning mod bestemte virksomheder.

Ifølge ham er der snarere behov for at definere, hvad vi betragter som kritisk infrastruktur, og hvor vi selv skal tage kontrol i forhold til konkrete risici – og ikke symbolpolitik.

Danmark kan ikke vende ryggen til resten af verden

Konklusionen fra haven i Allinge er denne formiddag, at tingene ikke er sort/hvide.

Der er ingen, der opfordrer til at bygge digitale mure eller udstøde globale tech-giganter.

Men der er dog en klar stemning af, at Danmark og resten af Europa har sovet i timen for længe, og at vi nu skal vækkes, før nogen slukker lyset – eller skærer kablet over – for os.

Blandt tech-monopolisterne er en fælles erkendelse af, at Danmark ikke kan vende ryggen til resten af verden.

De er dog også overordnet enige i, at vi skal stille krav, tage ansvar for vores egne data og sikre alternativer, vi kan gøre brug af, hvis 'plejer' pludselig ændrer sig af den ene eller af den anden grund.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS