Solen skinner ubarmhjertigt ned over haven ved Hotel Allinge.
Klokken er knap blevet 10:00, og alligevel er hver en stol besat, mens de af tilskuerne, der ikke har kunne finde en stol, stimler sammen i skyggen under træerne og langs hotellets mure og buske.
Den grønne oase er forvandlet til en arena, hvor Danmarks digitale uafhængighed, vores sårbarheder og fremtidens digitale kompas skal debatteres.
Det er anden gang i træk, at digitaliseringsministeren er inviteret til det såkaldte tech-monopol til en samtale med andre topfolk indenfor teknologiens verden.
Det er dog første gang for Caroline Stage (M), for sidste år stod hendes forgænger Marie Bjerre (V) her.
Men nu er det altså Caroline Stage, der står midt i den politiske virkelighed, hvor AI, digital suverænitet og datasikkerhed ikke længere er fremtidssnak, men konkrete dilemmaer.
Og netop dilemmaerne er mange.
Skal vi lukke døren for udenlandske tech-giganter?
Det første og mest presserende af disse dilemmaer i Hotel Allinges have denne formiddag lyder: Skal Danmark lukke døren for udenlandske tech-giganter, når det handler om kritisk digital infrastruktur?
Det er nemlig ikke længere kun kinesiske leverandører som Huawei, der giver anledning til bekymring.
Spørgsmålet om, hvem vi reelt er afhængige af, og hvor vores data flyder hen, har fået fornyet kraft i takt med den stigende usikkerhed om, hvad der foregår på tværs af Atlanten.
Caroline Stage gør det hurtigt klart, at hun ikke ser for sig, at Danmark skal indføre en generel digital sikkerhedslov. Men hun udelukker ikke, at visse områder – eksempelvis kritisk infrastruktur – kan kræve politiske indgreb.
"Vi er et lille land med en åben markedsøkonomi. Vi er ekstremt afhængige af lande omkring os i Europa, men også lande omkring os længere væk. Det skal vi blive ved med at være – og både samarbejde og samhandle med dem," siger ministeren.
Hun forklarer, at hendes kritik primært går på, at magtforholdet er alt for ulige, og at vi i Europa har snorksovet i timen i alt for mange år, hvilket ifølge Caroline Stage har skabt nogle meget usunde afhængigheder, som kan have alle mulige udfald – både økonomiske, samfundsmæssige og demokratiske.
I stedet for forbud ser hun det som nødvendigt at investere i europæisk udvikling og sikre, at vores egne systemer er robuste nok til, at vi ikke bliver kørt over af stormagter.
Vi skal ikke mure os inde, men være i stand til at stå på egne ben, lyder budskabet fra Caroline Stage.
En mulighed for at rette op på fejl
Henrik Bodskov, som er administrerende direktør i Aeven og tidligere øverste chef for IBM Danmark, er enig med minsteren.
Han peger på vigtigheden af hybride setups, der skal kombinere styrken fra store tech-giganter med lokal kontrol og fleksibilitet.
Og ifølge Aeven-direktøren giver den uro, vi oplever nu, også mulighed for, at man kan komme ud af de (fejlagtige) valg, man har foretaget indtil nu.
Ifølge ham handler det i højere grad om at bruge sin sunde fornuft i stedet for mere regulering.
Samme betragtninger deler Lene Oddershede, der er chief scientific officer hos Novo Nordisk Fonden.
Ifølge hende må vi anerkende, at vi er langt bagud på mikrochip- og hardwareproduktion, og at udenlandsk teknologi derfor er nødvendig, hvis vi vil være med i front.
Thomas Jensen, der er CEO hos Milestone Systems, efterlyser en mere nøgtern tilgang i stedet for lovgivning mod bestemte virksomheder.
Ifølge ham er der snarere behov for at definere, hvad vi betragter som kritisk infrastruktur, og hvor vi selv skal tage kontrol i forhold til konkrete risici – og ikke symbolpolitik.
Danmark kan ikke vende ryggen til resten af verden
Konklusionen fra haven i Allinge er denne formiddag, at tingene ikke er sort/hvide.
Der er ingen, der opfordrer til at bygge digitale mure eller udstøde globale tech-giganter.
Men der er dog en klar stemning af, at Danmark og resten af Europa har sovet i timen for længe, og at vi nu skal vækkes, før nogen slukker lyset – eller skærer kablet over – for os.
Blandt tech-monopolisterne er en fælles erkendelse af, at Danmark ikke kan vende ryggen til resten af verden.
De er dog også overordnet enige i, at vi skal stille krav, tage ansvar for vores egne data og sikre alternativer, vi kan gøre brug af, hvis 'plejer' pludselig ændrer sig af den ene eller af den anden grund.
