Microsoft-huset Elbek & Vejrup runder 300 millioner kroner i omsætning: "Vi er enormt stolte"

Det aarhusianske Microsoft-hus Elbek & Vejrup fortsætter sin stabile fremgang og kan endnu engang notere sig rekordresultater i både omsætning og overskud.

Artikel top billede

Efter 30 år med næsten konstant fremgang runder ERP-specialisten Elbek & Vejrup for første gang 300 millioner kroner i omsætning.

”Vi er enormt stolte over de resultater, vi har opnået i regnskabsåret,” udtaler Anders Bonnerup, der blev CEO i Elbek & Vejrup i november sidste år.

I selskabets dugfriske årsregnskab lander omsætningen på 310 millioner kroner, hvilket svarer til en vækst på 9 procent sammenlignet med året før.

Driftsoverskuddet før finansielle poster (EBIT) vokser med 13 procent til 99 millioner kroner.

Det er solide tal, men også et lille gearskifte ned for virksomheden, der har været vant til vækstrater i omsætningen på 11 og 12 procent de seneste to år.

”Vi har en god position i markedet med en branchefokuseret portefølje af løsninger, som hjælper vores kunder med at blive mere effektive og skaber konkurrencemæssige fordele. Ud fra den position har vores medarbejdere været virkelig dygtige til at hjælpe både eksisterende og nye kunder godt videre,” fortsætter han i en pressemeddelelse fra selskabet.

Har brugt mere end 10.000 timer på udvikling og uddannelse

Elbek & Vejrup fremhæver, at væksten er drevet af blandt andet en 25 procents fremgang i projektforretningen, leverancer til store internationale kunder og øget bemanding.

Virksomheden satser på Microsofts Business Central-platform og leverer standardiserede ERP-løsninger til udvalgte brancher – særligt byggeri, produktion og forsyning.

Det seneste år har selskabet også etableret en dedikeret Data & AI-enhed og styrket investeringerne i både medarbejderuddannelse og produktudvikling.

”Vi opererer i markeder med hård konkurrence og kan se, at vores løbende investeringer i uddannelse, produktudvikling og den dybe specialisering i de brancher, vi fokuserer på, virkelig giver os en konkurrencefordel,” fortæller Anders Bonnerup.

I et interview med Computerworld i maj fortalte Anders Bonnerup, der blev CEO i Elbek & Vejrup i november sidste år, at selskabets konkurrenter er virksomheder som itm8 og twoday.

Ifølge Anders Bonnerup har Elbek & Vejrup dog en vigtig konkurrencefordel:

”Vi har medarbejdere med op til 25 års erfaring i en given branche, så vi kan kombinere dyb brancheindsigt med førende it-teknologi og dermed levere løsninger, som i høj grad giver værdi for vores kunder.”

Elbek & Vejrup fremhæver, at man i regnskabsåret har brugt et femcifret antal timer på uddannelse af medarbejdere og produktudvikling.

Venter fortsat vækst

Elbek & Vejrup forventer yderligere vækst i det nye regnskabsår – både i antallet af ansatte og i aktivitetsniveauet inden for de udvalgte brancher.

Selskabet, der blev stiftet i 1996, har i dag fem kontorer i Danmark og beskæftiger 180 medarbejdere. Ifølge Elbek & Vejrup selv har hele 80 procent af medarbejderne ejerandele i virksomheden, og medarbejderfastholdelsen ligger på 95 procent.

Elbek & Vejrups ledelse består i dag af CEO Anders Bonnerup, CFO Jens Hornum, COO Lars Lagoni, CCO Søren Ø. Knudsen samt CVO og medstifter Niels Elbek.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S