Test: Robust overvågningskamera tilbyder lang batteritid og farvebilleder i mørke – næsten

Kombinationen af et kamera, der har vidvinkel med 4K-opløsning, farvebilleder i tusmørke og dertil lang batteridrift gør Reolink Atlas PT Ultra oplagt til den mindre virksomhed eller villaen med ekstra behov for overvågning.

Artikel top billede

Med sin batteritid på op mod 540 dage og muligheden for at udvide med solcellepanel skal du ikke tænke på at oplade Reolinks 4K-overvågningskamera i flere måneder. (Foto: Reolink)

Der er masser af muligheder, hvis dit firma eller din private adresse skal have overvågning – Reolink Atlas PT Ultra er dog en af de mere hardcore, som jeg har stødt på længe.

Der er tale om et reelt professionelt stykke værktøj, der både er meget hårdført, kan holde længe på batteridrift og ikke mindst leverer en app og billedkvalitet, der er godkendt.

Den er bygget til at være udendørs på lokationer, hvor der er langt mellem strømudtag, og den kan med sin IP65-klassificering tåle elementerne.

Ultra lang batteritid

Jeg er med på, at det er store ord, og det er da ikke, fordi Reolink ikke har konkurrenter – jeg oplever blot her en samlet pakke, der ikke er afgørende svag på nogen punkter.

Selve kameraet er ikke en lille sag, men monter det under et udhæng eller lignende, og det er mindre synligt.

Fidusen er nemlig, at 4K-kameraet kan fjernstyres horisontalt og vertikalt. Det semistore kameras formål er at dække reelt op til 360 grader.

Det gøres via en kombination af vidvinkelkamera og et kamera, du kan rotere meget både op/ned og til siderne.

Der er ikke zoom, men 4K-opløsningen gør, at du ret let kan zoome ind på billedet i realtid og se detaljer.
Bevares, ikke som de bedste i klassen, men kvaliteten i forhold til prisen på 1.689 kroner er godkendt.

Videokvaliteten er OK, mens byggekvaliteten er langt over middel.

Pointen med PT Ultra er et kamera, der kan tåle at blive brugt steder, hvor du normalt ikke har mulighed for at have et kamera, og derfor er lidt stort og rustikt og en stor antenne til at fange wi-fi signal.

Derfor har man også indbygget et batteri, der skulle holde op til otte dage på én opladning, hvis du optager kontinuerligt.

Det gør de færreste, og du kan opnå op til 16 måneder i normalt brug.

Få procents nedgang

Jeg har af indlysende grunde ikke kunnet konstatere, om det kan holde så lang tid, men efter et par ugers brug kunne jeg kun aflæse nogle få procents nedgang i batteriet.

Batteriet er da også på 20.000 mAh, og batteritiden gør det supervelegnet til steder, hvor du ikke lige har strømudtag – så det kan være alt fra carporten til firmaet eller hytten i Sverige.

Kan filme i mørke – næsten…

Du kan naturligvis tilslutte permanent strøm via USB-C, men har også muligheden for at tilkøbe et lille solcellepanel, der konstant vil lade på batteriet.

4K-kameraet tilbyder farvebilleder i mørke – det kan jo ikke lade sig gøre, da farver opstår, når lys reflekterer i et materiale, og dette absorberer nogle af farverne.

Så Reolink bøjer ikke naturens love, men leverer alt andet lige farvebilleder i lysforhold, hvor de fleste kameraer for længst er gået over i sort/hvid.

Når det er bælgmørkt, får jeg sort/hvide billeder, men selv i halvdårlig belysning er kombinationen af det meget lysstærke objektiv og Reolinks Color X-teknologi så god, at det kan lade sig gøre.

Der er reelt ”blot” tale om en lysstærk billedsensor kombineret med det gode objektiv.

Det er fint, at den kan gøre det – i overvågningssammenhæng finder jeg de sort/hvide billeder reelt lige så brugbare.

Det skal også pointeres, at kameraet ”kun” filmer i 2K, når det er halvmørkt.

Bygget til industrien

Ifølge Reolink skulle Atlas PT Ultra være verdens første batteridrevne ægte 4K-overvågningskamera med kontinuerlig optagelse – eller mulighed for det.

Det fine er også, at den har bevægelsesdetektering og kan lagre både i din egen hukommelse, men også i en cloudløsning – mod betaling naturligvis.

Den let industrielle konstruktion høres tydeligt, når motoren i kameraet bruges. Det er ikke sofistikeret, men opleves som en, der kan holde i mange år.

Når du roterer objektivets placering, er der let forsinkelse fra, du trykker, til der sker noget. Er du hjemme, er forsinkelsen mindre, end hvis du bruger den fra en anden lokation via for eksempel mobilt netværk.

Det kan jeg leve med, da det er et kamera, der er udviklet til firmaer, byggepladser og lignende.

Men også oplagt, hvis du har et sommerhus, hvor der er langt til naboerne eller lignende. Ligesom jeg finder den fin til garagen eller andre udsatte steder i det private hjem.

Kameraet er meget let at få op at køre med det medfølgende beslag. Softwaren er lige så let at sætte op og benytte. Her er ingen overraskelser, hverken positive eller negative.

Det håndterer op til Wi-Fi 6 (både 2,4 og 5 GHz), og du kan benytte det både med smartphone og PC/Mac.

Robust – ikke sofistikeret

Trods de mange fine teknologier med tracking, mikrofon/højttaler og den føromtalte lysfølsomme sensor, finder jeg Reolink meget industrielt.

Det er ikke en sofistikeret løsning. Kameraet er stort, godt bygget og ligger ret langt fra de overvågningskameraer, du normalt finder til private.

Det ligner et kamera til 2-3.000 kroner – både i hånden og i praktisk brug.

Prisen er fine 1.689 kroner, hvilket gør det til et kamera, der leverer ret meget over middel, som også reflekteres i min karakter, der er høj for et produkt i denne klasse.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos