Efter næsten 30 år er det slut: Dell-legende forlader selskabet

Dells finansdirektør Yvonne McGill stopper pludselig i selskabet efter en 30 år lang karriere. Den texanske pc-producent understreger, at hendes afgang ikke skyldes uenigheder om regnskaber eller finansiel rapportering.

Artikel top billede

(Foto: Dell/PR)

Efter næsten tre årtier tager en legendarisk skikkelse i næste måned afsked med Dell.

Det drejer sig om finansdirektør Yvonne McGill, der havde sin første arbejdsdag i den texanske pc-producent i august 1997.

"Når jeg ser tilbage på mine mere end 28 år hos Dell, er jeg utroligt beæret over at have arbejdet sammen med så talentfuldt et globalt team. Jeg er stolt af alt det, vi har opnået sammen, og jeg mener, at det efter så mange år i samme virksomhed er det rette tidspunkt for mig at begynde på mit næste kapitel," sagde hun ifølge en pressemeddelelse.

Tumultarisk periode

Hendes afgang kommer midt i en tumultarisk periode for selskabet. Det er blot en måned siden, at selskabets regnskabschef Brunilda Rios fratrådte sin stilling.

Derudover har Dell henover sommeren gennemført både en større fyringsrunde og en omfattende organisationsændring i sin pc-division.

For nylig kunne Computerworld også fortælle, at Dell i Danmark har sagt farvel til hver femte medarbejder i løbet af det seneste år.

Efter fælles aftale

Yvonne McGills fratrædelse sker ifølge Dell efter en fælles aftale mellem hende og selskabet.

”McGills beslutning om at fratræde sin stilling skyldes ikke uenigheder med selskabet om forhold vedrørende regnskaber, intern kontrol med den finansielle rapportering, drift, politikker eller praksis,” oplyser Dell til nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig takker topchef Michael Dell i en pressemeddelelse Yvonne McGill for sine mange år i selskabet, som han stiftede i 1984.

”Yvonnes lederskab har sat et varigt aftryk, og vi ønsker hende alt det bedste i hendes fremtidige karriere,” siger Michael Dell ifølge pressemeddelelsen.

Rollen som finansdirektør bliver midlertidigt overtaget af en anden Dell-veteran, David Kennedy, som har været i selskabet i knap 27 år.

Yvonne McGill havde sin sidste dag på posten som finansdirektør i dag, men ifølge nyhedsbureauet Reuters fortsætter hun i en rolle som rådgiver frem til 31. oktober.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub