Test: Ny dansk Dali-højttaler leverer vellyd - uanset hvor du vil have den

Sommersæsonen bliver stadig længere i Danmark, og højttalere til terrassen, pool-området eller hvor man nu opholder sig udenfor, bliver bedre med underholdning – og her er udendørshøjttaleren fra Dali både en lyd- og kvalitetsmæssig god investering.

Artikel top billede

Den danske højttaler kan levere vellyd i haven og samtidig blive brugt i vinterhalvåret i fugtige rum, som badeværelse eller køkken. (Foto: Dali PR)

Små 7.000 kroner for et sæt mellemstore passive højttalere er ikke ligefrem billigt.
Men når man tager i mente, at der er tale om et sæt højttalere fra en producent, der normalt leverer høj kvalitet, og de samtidig er bygget til at hænge udenfor, begynder prispunktet at give mening.

Dali Gardian OW 6 har IP67-certificering, hvilket betyder en del membraner og beskyttelse af højttalerens indvendige dele, så de kan holde til elementerne. Og disse membraner med mere modarbejder faktisk højttalerenhedernes frihed til at spille, så at sige.

Derfor kræver det ekstra meget – ikke mindst, da der er tale om en højttaler fra en producent af hi-fi-højttalere gennem mange år, som har minimumskrav til kvaliteten. Her er jo ikke tale om en lille bærbar højttaler, der kan tåle lidt vand, men et high-end-produkt med et højt ambitionsniveau.

Sommerhit i haven, men kræver forstærker

Højttaleren er 37,2 centimeter lang, og vægten på 4,1 kilo fortæller om en højttaler, der er solidt konstrueret.

Indvendigt finder du 5,25” basenheder og en 25 millimeter diskant – naturligvis i et helt lukket kabinet bygget af skumstøbt polypropylen.

Konstruktionen skyldes, at højttaleren skal kunne tåle vejr, klor og endda UV-stråling. Men det betyder også et kabinet, der lydmæssigt er stift og dødt – alt sammen plusser, når vi taler højttalerkabinetter.

Da der er tale om en passiv højttaler, kan du i princippet bruge alt fra din gamle støvede forstærker fra teenageværelset til en mere moderne med indbygget streamer. Du vil nok foretrække det sidste…
Dali Gardian er ikke vanskelig at trække, selvom følsomheden på blot 84 dB fortæller det modsatte. Du kan få god, høj lyd selv fra en 20-watts forstærker – forudsat der er tale om en af god kvalitet.

Højttaleren kan spille højt, men er ikke bygget til festbrug – brug den til at lytte til sommerens hits i den høje sol, eller som stemningsmusik om aftenen, når der grilles.
Husk også, at naboerne kan have ret meget ”glæde” af din musik – især hvis vindretningen er gunstig.

Ret enkel opsætning

De medfølgende beslag gør det ret enkelt at opsætte højttaleren. De har indbyggede højttalerbøsninger, som dem du normalt finder på en hi-fi-højttaler.

Beslaget er let at skrue på en væg, og en lille adapter sættes på, der samtidig har en membran, der sikrer, at det hele er helt tæt. Her er også en indgang med membran til højttalerkablet.

Selve højttaleren drejes på, og med ét klik sidder den fast og kan vinkles lidt op/ned eller til siderne, alt efter om du monterer dem horisontalt eller vertikalt.

Du kan naturligvis sætte dem op som stereosæt, men også langt fra hinanden og blot spille i mono, så der er fuldt lydbillede i begge ender, hvor de hænger.

Det eneste, du skal huske, er, at der skal trækkes højttalerkabler til den forstærker, du benytter, og alt efter placering kan det være lidt bøvlet – især hvis det skal gøres pænt, og forstærkeren er inde i huset.

Vellyd afhængig af elementerne

Udendørs lyd er altid en svær størrelse at vurdere. Manglen på reflekterende vægge, vind og støj spiller ind.

Derfor har jeg både prøvet dem ude og inde, og begge steder oplever jeg en overraskende detaljeret gengivelse.

Uanset om det er rap, pop eller stille jazz, er lyden aldrig hård eller ubehagelig. Der er jo ikke tale om kritisk hi-fi-lytning, når du sidder udenfor, så vurderingen er ikke som mod en normal højttaler i samme prisleje.

Til afdæmpet stemningsmusik til middagen ved grillen er måden, de spiller på, sofistikeret. Forstået på den måde, at du kan høre musikken, uden at den forstyrrer samtalen – som en mindre god højttaler altid vil gøre.

Lydmæssigt er vi klasser over den lille bærbare højttaler, mange normalt vil bruge i denne sammenhæng.

Indendørs oplever jeg et mere homogent og varmt lydbillede, hvilket især skyldes dæmpning fra møbler, tæpper med mere.

Pointen er, at du sagtens kan benytte dem indendørs i de måneder, hvor du alligevel ikke benytter dem udenfor. Det vil kræve et ekstra sæt beslag eller at du afmonterer disse – men det er, som sagt, ikke nogen omstændig proces.

Tager du den ind om vinteren, er den oplagt til køkkenet, badeværelset eller andre fugtige rum. Men også nydeligt nok til at have hængende i stuen for den sags skyld.

Anbefalet – men ikke til alle

Der er ingen tvivl om, at indbygningshøjttalere er mere oplagte end udendørshøjttalere i et dansk designerhjem på grund af klimaet.

Men med stadig længere somre og til de lune aftener med en terrassevarmer er Dalis bud godt, da der er tale om en særdeles vellavet højttaler, der kan tåle elementerne og kan holde i mange år.

De er bygget efter alle kunstens regler, og deres akilleshæl er naturligvis, at du skal tilslutte forstærker og musikkilde. Var løsningen trådløs, ville du ikke få samme kvalitet til prisen – eller skulle betale meget mere – så det er altid en afvejning.

Dali Gardian OW 6 er ikke et billigt sæt højttaler med sin prislap på 6.998 kroner. Men i forhold til prisen leverer de høj kvalitet, og det er tydeligt, at danskerne bag konstruktionen ved, hvordan en højttaler skal skæres.

Annonce

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S