Billige ATA-diske vil æde Fibre Channel

Flere virksomheder vil vælge de billigere ATA-diske til deres storage-systemer, vurderer storage-leverandøren Network Appliance. De billige diske er blevet mere pålidelige, og det vil lægge pres på dyrere teknologier som Fibre Channel og SCSI.

Til mange storage-systemer vil de billigere diske baseret på ATA eller IDE efterhånden få en større rolle, som mere end blot backup-systemer.

Det vil lægge pres på fuldblods-væddeløbshestene Fibre Channel og SCSI.

- ATA kommer til at spise Fibre Channel. Vi kommer fremover til at sælge lidt Fibre Channel og en masse ATA, siger landechef Jesper Stormholt fra Network Appliance.

Storage-leverandørerne anbefaler ganske vist SCSI og Fibre Channel som diske til primære lagringssystemer, fordi de er mere pålidelige. Men ikke alle kunder lytter til leverandørerne.

- Vi har mange kunder, som har brugt ATA til primær lagring i systemer med 100 terabyte, siger Jesper Stormholt.

Det kræver, at storage-systemet er bygget op til at kunne håndtere fejl, da ATA-diskene har lavere krav til fejl end de dyrere SCSI og Fibre Channel-diske.

Større risiko

En ATA-disk har en gennemsnitlig tid mellem fejl, MTBF, på godt en halv million timer, mens en god SCSI-disk ofte har mere end fem gange længere MTBF.

En ATA-disk har dermed en større risiko for at "stå af". Det løses med RAID-teknologi, spejling og andre teknologier, men ATA-diskene har en luksus, som også kan give problemer.

Tema om storage

Fra 1. til 12. august sætter Computerworld i en række artikler fokus på storage.


» Læs alle tema-artikler

ATA-diskene fås i dag i versioner med 500 gigabyte, mens Fibre Channel-diske ofte kun har den halve størrelse. Samtidig er ATA-diskene langsommere.

Når en disk i et ATA-system bryder sammen, skal der gendannes en større mængde data fra langsommere diske, som alle har en større risiko for at stå af.

Filservere

Ydelsen for en ATA-disk er lavere. Diskene roterer med færre omdrejninger per minut, og der er ikke samme intelligens indbygget i diskene. En ATA-disk har kun en processor til både at styre læsehovedet og input-output, mens en SCSI-disk har to separate processorer.

Til gengæld har ATA en stor fordel i kraft af prisen per gigabyte. Desuden er der sket væsentlige forbedringer af pålideligheden.

- Pålideligheden er på niveau med Fibre Channel for fem år siden. Fibre Channel har selvfølgelig også udviklet sig i mellemtiden, men ikke lige så markant, siger Jesper Stormholt.

Han vurderer, at der vil komme til at sidde flere ATA-systemer og håndtere de data, der er velegnede til disktypen. Det er især filservere, hvor data læses sekventielt i store bidder i ét stræk på disken.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra XFlow

    Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

    Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

    Styrelsen For It og Læring

    Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

    Københavnsområdet

    PlanBørnefonden

    Digital Solutions Architect

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Product Manager, AI & Shared Capabilities

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo