Metas nye smartbriller ligner et ualmindeligt imponerende stykke teknologi - men vil du gå med dem?

En fistbumpende Mark Zuckerberg introducerede torsdag aften den seneste generation af Metas smartbriller.

Artikel top billede

Mark Zuckerberg og Meta har nu i flere år forsøgt at overbevise os alle om, at vi skal købe selskabets smartbriller.

Indtil videre med begrænset succes.

For selv om mange måske stadigvæk har svært ved at forestille sig denne type briller som en naturlig del af deres daglig, så ser det ikke ud til, at Facebook-stifteren giver op.

For onsdag lancerede selskabet de seneste udgaver af brillerne, der er udviklet i samarbejde med Ray-Ban og Oakley.

Til Metas årlige Connect-konference indtog en energisk og fistbumpende Mark Zuckerberg scenen iført brillerne, hvor især topmodellen, Ray-Ban Display, lader til at være et ualmindeligt imponerende stykke teknologi.

Indbygget skærm

Ray-Ban Display adskiller sig fra tidligere versioner af Metas-briller ved ikke blot at være udstyret med et kamera og stemmestyring, men ved også at have et indbygget display, som kan vise brugeren tekstbeskeder, AI-prompter, rutevejledninger og videoopkald.

Brugeren betjener displayet med hånd- og fingerbevægelser, men i modsætning til eksempelvis Apples Vision Pro-headset – som både er dyrere og langt mere klodset – kræver det, at du bærer et armbånd for at kunne styre funktionerne.

Metas Ray-Ban Display-briller bliver sat til salg i USA 30. september, hvor de kommer til at koste 799 dollar svarende til knap 5.000 kroner.

Ny brille til atleter

Ud over de mest avancerede Ray-Ban Display-briller lancerer Meta også et par solbriller i samarbejde med Oakley, der henvender sig til atleter, som ønsker at dokumentere deres løbe- og cykelture med billeder og videooptagelser eller tale med Metas AI-assistent undervejs.

Brillerne har fået navnet Oakley Vanguard og er udstyret med et 12 megapixel kamera med videostabilisering og et batteri, der tilbyder seks timers ”blandet brug.”

Der medfølger desuden et opladningsetui, som giver yderligere 36 timers batteritid.

I modsætning til mange andre lignende briller er kameraet på Oakley-modellen placeret umiddelbart over næsen, hvilket blandt andet skulle betyde, at eksempelvis skyggen fra en kasket ikke dækker kameralinsen.

I USA får Oakley-brillerne et prisskilt på 499 dollar og kan købes fra den 21. oktober.

Sidst men ikke mindst lancerede Meta også en ny generation af selskabets Ray-Ban-videobriller, der kommer til at koste 379 dollar.

De er udstyret med et 12 megapixel kamera og kan optage video i 3K-kvalitet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S