Apple fjerner apps efter pres fra den amerikanske regering

Apps, der advarede brugere om immigrationsmyndighedernes tilstedeværelse nær dem, er nu fjernet fra App Store.

Artikel top billede

Apple har fjernet en række apps fra sin App Store, som gjorde det muligt for brugere at advare hinanden om amerikanske immigrationsmyndigheders tilstedeværelse i nærområdet.

Det gælder blandt andet den populære ICEBlock-app.

Afgørelsen kommer efter direkte opfordring fra USA’s justitsministerium, der torsdag udtrykte bekymring for, at appen potentielt kunne bringe immigrationsmyndighedernes agenter i fare, skriver Reuters.

"Vi har skabt App Store som et sikkert og pålideligt sted at finde apps," skriver Apple i en erklæring.

"Baseret på oplysninger, vi har modtaget fra politiet om sikkerhedsrisiciene forbundet med ICEBlock, har vi fjernet den og lignende apps fra App Store," lyder det videre.

Appen, som i løbet af sommeren steg hurtigt i popularitet på App Stores hitlister, tillod brugere anonymt at indberette aktiviteter fra US Immigration and Customs Enforcement (ICE).

Disse oplysninger blev delt med andre brugere og fungerede som en slags græsrodsbaseret advarselstjeneste, især i boligområder med stor migrantbefolkning.

Justitsminister: "En rød linje, der ikke må krydses"

USA’s justitsminister, Pam Bondi, bekræftede torsdag, at hendes ministerium havde kontaktet Apple direkte for at få appen fjernet.

"ICEBlock er designet til at sætte ICE-agenter i fare bare for at gøre deres arbejde, og vold mod myndighederne er en uacceptabel rød linje, der ikke må krydses," lyder det i en erklæring fra ministeren.

Pam Bondi og USA’s indenrigsminister Kristi Noem har ifølge Fox Business tidligere advaret appens skaber, Joshua Aaron, om, at han ifølge deres vurdering ikke nødvendigvis er beskyttet af den amerikanske forfatning, og at en retsforfølgelse kan være på vej.

ICEBlock har længe været kontroversiel. Appen blev særligt omtalt i juli, efter at den modtog hård kritik fra Trump-regeringens embedsmænd, som koblede dens eksistens til et stigende antal angreb mod ICE-agenter.

Appens udvikler: Det er blot crowdsourcing

Joshua Aaron, der er udvikleren bag ICEBlock, har ikke lagt skjul på, at han mener, at appen ikke adskiller sig væsentligt fra andre digitale tjenester, der baserer sig på brugerindberetninger og realtidsdata.

Ifølge ham er ICEBlock snarere et digitalt redskab til samfundsmæssig oplysning og beskyttelse af sårbare grupper, især set i lyset af, hvad menneskerettighedsorganisationer beskriver som en stigende praksis med vilkårlige anholdelser og razziaer under den nuværende administration.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job