Der er gode grunde til, at næste års pc’er bliver fænomenale: Her er, hvad du kan forvente af laptops årgang 2026

Både Intel, Apple og Qualcomm har stærke sager at præsentere i den nærmeste fremtid. Se, hvad det vil betyde for din kommende laptop.

Artikel top billede

(Foto: Intel PR)

Chips og processorer bliver bedre år for år. Det har været en nærmeste eviggyldig sandhed i tech-sektoren.

I 2026 er der dog gode grunde til at holde øje med, hvad der af på vej, da både Intel, AMD, Apple og Qualcomm har særdeles spændende komponenter på vej.

Det er komponenter, som ikke alene vil give et løft, hvad angår ydelse og driftstid, men som samtidig vil kunne rykke ved det, der kan udrettes med en bærbar computer.

Panter fra Intel

Selv om amerikanske Intel kan ligne en falleret kæmpe af og til, har selskabet et yderst spændende produkt på trapperne under kodenavnet ’Panther Lake.'

Der bliver tale om den første processor fremstillet med en spritny ’18A’ proces, hvor de enkelte transistorer er så små, at de måles i ’Ångstrøm’ fremfor nanometer. I praksis giver det potentiale til at levere 30 procent lavere strømforbrug i forhold til sin forgænger.

Intel anvender teknologien til at fremstille processorer med en ny arkitektur, hvor der loves 10 procent højere ydelse i enkelttråede opgaver og op til 50 procent højere ydelse, når hele processoren sættes i sving (multi-thread opgaver), som noteret af Toms Hardware.

På grafikfronten bliver Panther Lake-processoren også født med en ny ’Xe3’-arkitektur, hvor der loves at blive plads til 50 procent flere grafikenheder, 12 i alt, som tilsammen mere halvanden gange højere ydelse.

De første Panther Lake-processorer og -enheder forventes at blive introduceret i slutningen af 2025 med en bred lancering af enheder i begyndelsen af det nye år.

Intel ser dermed ud til før første gang i lang tid at gå ind i et år med en meget konkurrencedygtig platform.

AMD’s modsvar

Intels ærkerival, amerikanske AMD, har også en ny generation af processorer på trapperne til at gøre livet hedt for Intels nye kollektion.

Under kodenavnet ’Gorgon Point’ udvikler AMD en videreudvikling af den aktuelle Zen5-arkitektur, hvor der vil bydes på en fintunet variant af den eksisterende 300-serie.

Her vil der igen diskes op med op til 12 regnekerner, 24 regnetråde, mens frekvenserne forventes at løftes lidt, hvilket skulle udløse en lidt højere ydelse, som noteret af netmediet Wccftech.

Mens der altså kun udvides lidt på ydelsesfronten, findes der en interessant udvikling i serien, som forventes at blive tilbudt i en stribe mere prisvenlige alternativer i form af både Ryzen 5 og Ryzen 3 processorer i 400-serien.

Gorgon Points afløser, ’Medusa Point,' bliver dog den, der skal holdes nøje øje med, da der her rygtes om en spritny Zen6-arkitektur og -opbygning. Denne rygtes dog først at debutere omkring årsskiftet 2026/2027.

M-demonstration fra Apple

Mens Apple allerede nu har løftet sløret for sine nye M5-processor, er der med al sandsynlighed lagt op til, at dennes familie skal udvides med kraftige ’Pro’-og ’Max’ -medlemmer.

Apple har med sin aktuelle M5-processor vist en fremgang på 10-15 procent i almen ydelse og en tredjedel i grafisk ydelse, hvilket indikerer, at de stærkere M5-processorer vil kunne byde på lignende fremgang.

Den største fremgang ses på AI-fronten, hvor en revideret NPU, båndbredde og arkitektur kan give flere hundrede procents performance-løft i visse AI-opgaver.

Qualcomms mulige hit

Den anden store producent af ARM-baserede processorer til pc-verdenen brygger på en afløser til sin Qualcomm X Elite-processorer, som for snart halvanden år siden satte nye standarder for strømeffektivitet.

Med den kommende ’X2 Elite’-generation er der dog udsigt til langt stærkere chips og højere performance.

Det maksimale antal kerner rygtes at gå fra 12 til 18, mens en revideret fremstillingsteknik og -arkitektur tillader, at frekvenserne sættes i vejret.

Resultatet skulle blive op til 44 procent ydelse i enkelttråds-opgaver og 75 procents performance-løft, når alle kerner aktiveres, skriver Wccftech.

Dertil kommer en hurtigere ram igennem en bredere bus, hvilket baner vejen for langt højere AI-ydelse.

X2 Elite-processorerne forventes at få debut i anden halvdel af 2026.

Annonce

Annonceindlæg fra inspirit365

AI ændrer spillereglerne for ERP-konsulenterne

ERP-systemerne er på vej fra primært at registrere og planlægge til også at kunne handle på virksomhedernes vegne.

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S