Morgen-briefing: Dansk app med over 300.000 brugere søger nye ejere / Industriens Pension får ny it-driftschef / Danskere svindles for stigende beløb ved netbanksvindel / Tilsyn med SMS-filtre i gang

Dansk app med over 300.000 brugere søger nye ejere. Industriens Pension får ny it-driftschef. Danskere svindles for stigende beløb ved netbanksvindel. Tilsyn med SMS-filtre i gang.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er sammensat af Anders Bruun.

Vi lægger ud i de frivilliges verden, hvor en dansk-udviklet app har opnået så stor udbredelse, at den nu er ved at vokse ud af hænderne på foreningen, som driver den.

Dansk app med over 300.000 brugere søger nye ejere

Igennem en årrække har Det Danske Spejderkorps tilbudt en gratis app, Woop.

Det er ifølge foreningen selv en populær app med over 300.000 brugere og et meget højt tidsforbrug. Langt den største del af brugen kommer endda fra andre end spejdere: Folkeskoler, biblioteker, turistorganisationer, museer, børnefødselsdage og andet godtfolk.

"Nu er vi nået til et sted, hvor vi ikke længere kan prioritere, at appen er en del af Det Danske Spejderkorps’ kernetilbud. Vi tror derfor, at den har brug for nye ejere som kan udvikle videre på konceptet," skriver korpset i et opslag på LinkedIn.

Woop er oprindeligt udviklet med støtte fra Novo Nordisk Fonden og har siden været drevet af Det Danske Spejderkorps.

Det er en app til iOS og Android, hvor børn og voksne kan lave og deltage i skattejagter i naturen.

Industriens Pension har ansat ny it-driftschef

Industriens Pension har ansat 55-årige Morten Plannthin Lund som ny it-driftschef. Han har mange års solid erfaring i arbejdet med kritisk it-infrastruktur fra lederstillinger i Nets og Nexi Group.

Det skriver pensionsselskabet i en pressemeddelelse.

Som ny it-driftschef kommer Morten Plannthin Lund til at spille en central rolle i arbejdet med at sikre en fortsat effektiv it-infrastruktur i Industriens Pension.

Han kommer til at stå i spidsen for et team, der har ansvaret for at sikre driftskvaliteten for Industriens Pensions forretningssystemer, herunder de mange forskellige velfungerende digitale løsninger for medlemmer og virksomheder.

Morten Plannthin Lund har i omkring 30 år arbejdet med it-drift, it-sikkerhed og strategiske it-projekter i først det daværende PBS og siden hen Nets og Nets-ejeren Nexi Group. Senest har han været ansat som teknisk chef for det nordiske driftscenter hos Nexi Group.

Danskere svindles for stigende beløb ved netbanksvindel

De kriminelle lykkedes i gennemsnit at stjæle over 40.000 kroner fra deres danske ofre gennem netbanksvindel i årets første halve år.

Det er en markant stigning i forhold til 2. halvår 2024, hvor beløbet var 27.000 kr.

Det viser nye tal fra Finans Danmark ifølge en pressemeddelelse fra organisationen.

Stigningen skyldes, at de kriminelle i større omfang overtaler ofrene til selv at hæve beløbsgrænserne i netbanken og til at overføre flere mindre beløb til forskellige konti for på den måde at lykkes med deres svindel.

Det samlede antal af sager er ganske vist faldet til 2.213 sager i første halvår mod 3.361 i sidste halvår 2024. Men det samlede svindlede beløb er vokset med knap en tredjedel.

I alt forsøgte svindlerne at stjæle 78,5 millioner kroner i halvåret og slap afsted med knap 45,9 millioner kroner, da halvdelen af svindelforsøgene blev bremset og afværget af bankerne, eller kunden selv sagde stop.

Tilsyn med SMS-filtre i gang

Et filter for masseudsendte SMS’er har været brugt i første halvår af 2025, men selskaberne er ifølge styrelsens hjemmeside stoppet med at bruge SMS-filtret før sommerferien.

Styrelsen har nu udsendt såkaldte høringsskrivelser til fire teleselskaber som et led i tilsynet med telesektoren. Digitaliseringsstyrelsen undersøger, hvordan en række teleselskaber har håndteret deres værn mod SMS-svindel.

Det skal blandt andet granskes, hvordan SMS’erne har været filtreret og lagret, hvad omfanget har været, og hvor mange medarbejdere i selskaberne, der har haft adgang til at læse SMS’erne.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job