Efter hård kritik: Apple vil nu bruge Googles AI-motor til at gøre Siri bedre

Efter år med kritik og haltende funktioner i Siri køber Apple sig nu adgang til kunstig intelligens-teknologier fra Google.

Artikel top billede

Apple lancerede Siri helt tilbage i 2011, men siden er konkurrerende tjenester som ChatGPT, Copilot og Gemini stormet frem. (Foto: Unsplash / Omid Armin)

Har du også udtrykt din frustration over Siri, når du febrilsk og forgæves har forsøgt at få Apples stemmestyrede assistent til at ringe op, skrive en besked eller løse en opgave, mens du sad i bilen eller var på cyklen?

Så er der godt nyt. For Apple betaler tilsyneladende nu for at forbedre Siri.

For en milliard dollar årligt vil Apple købe sig adgang til Googles Gemini-AI, der skal puste nyt liv i den udskældte stemmeassistent Siri. Det skriver Bloomberg og flere internationale medier.

Samarbejdet markerer et markant skifte for Apple, der traditionelt har sat en ære i at udvikle sine egne teknologier. Aftalen med Google ses dog som en midlertidig løsning, indtil Apple har et tilstrækkeligt avanceret AI-system klar internt.

Ifølge Bloomberg skal den nye Siri drives af en specialtilpasset version af Googles Gemini-model, som med sine 1,2 billioner parametre er langt mere kompleks end Apples nuværende cloudbaserede modeller, der opererer med 150 milliarder parametre.

Apple planlægger at køre Gemini-modellen på sine egne Private Cloud Compute-servere, hvilket skal sikre databeskyttelse og brugernes privatliv. Samtidig vil Apple fortsat anvende egne AI-modeller til nogle af Siri-funktionerne, skriver The Verge.

Kommer til foråret

Den opgraderede Siri vil blandt andet kunne generere og fortælle opsummeringer af lange tekster og rapporter, håndtere komplekse planlægningsopgaver og i højere grad forstå og svare intelligent på flerstadiekommandoer – noget som både OpenAI, ChatGPT, Amazons Alexa og Google Assistant allerede har haft succes med.

Aftalen omfatter ikke integration af Googles AI-søgeteknologi i Apples styresystemer, skriver Bloomberg, og gælder altså kun forbedringen af Siri.

Den nye Siri forventes at blive lanceret i foråret 2026, men Apple har ikke kommenteret sagen offentligt, og planerne kan derfor stadig ændre sig.

Ifølge Reuters er samarbejdet blevet aktuelt, efter at Apple tidligere i år måtte udskyde sine egne Siri-forbedringer – samtidig med at Amazon og Google allerede har opgraderet deres stemmeassistenter med AI.

Apple lancerede Siri helt tilbage i 2011, men siden er AI-kapløbet for alvor startet, og konkurrerende tjenester som ChatGPT, Copilot og Gemini har overhalet Apple indenom, når det kommer til avancerede AI-bots.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Sabio

    Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

    Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S