Test: JBL Endurance Zone har en overraskende saftig lyd - dem anbefaler vi

Test: Uanset om du tager dem med i hård frost, sydens varme eller bare giver den gas i hårde intervaller, skal dette headset nok holde til det og levere lyd under hele sessionen – og med en lydkvalitet, der er nærmest uhørt for genren.

Artikel top billede

Den bløde krog i silikone sikrer en god aflastning og at hovedtelefonen ikke falder af under træning. Samtidig giver det plads til stort batteri og lang brugstid. (Foto: Peter Hyldahl/ComputerWorld)

De fleste af os har nok et lille in-ear-headset i øret, når vi træner – går det ikke vildt for sig, kan man endda have nogle over-ear-typer.

JBL’s bud på et træningsheadset tager skridtet videre – der er tale om en både-og-løsning, idet der er tale om en model, der sidder lidt inde i øret, men samtidig rundt om øret, så den ikke ryger af.

Konstruktionen er samtidig helt åben, så du kan høre omgivelserne ret tydeligt – men det kan faktisk være mere en fordel end en ulempe.

Hele pakken – med det store ladeetui – koster vejledende 999 kroner, og det er en pris, jeg finder godkendt. Hvorfor, kan du læse herunder.

In-ear på øret

Hovedtelefonen sidder ind til øret, men ikke inde i øret som en ægte in-ear.

Den trykker lidt ind i øret og holder sin placering på grund af den bløde bøjle, der går rundt om øret.

Det hele er lavet i lækkert, blødt materiale og trods en vægt på cirka 67 gram stykket kan jeg reelt ikke mærke, at de er på.

Det skyldes naturligvis aflastningen bag om øret og det faktum, at de kun sidder ind mod øret. Af samme årsag kan du også let høre omgivelserne – ret meget endda.

I min optik og ører er det rart og trafiksikkert. Skal du bruge dem i træningscenteret, hvor der er anden – og ofte høj – musik i lokalet, skal du vælge en mere traditionel in-ear-model.

Men ude i naturen, på løbeturen i byen m.m. finder jeg det faktisk ret fedt at kunne høre, hvad der sker omkring mig – mine skridt på skovbunden, om der er en anden løber, der er ved at overhale mig. Det sker ret ofte, men det er en helt anden snak.

I et træningscenter, hvor der ikke er høj musik, finder jeg det også en fordel at kunne høre, om der er folk omkring mig, lyden fra romaskinen osv. Men det er naturligvis en smagssag.

Den åbne konstruktion betyder, at du ikke får den intime lyd, du er vant til – men lydbilledet er overraskende godt.

Du får en fin bas, og der er tydeligt lagt ekstra vægt på bas og nedre mellemtone – det område, der ellers vil gå tabt i støj fra omgivelserne.

Det er indlysende, at ANC er en by i det gamle Sovjet her.

Lydmæssigt er det ret godt gået og bedre, end jeg havde forventet.

Det er ikke hovedtelefonen til puristen – naturligvis – men når det er sagt, vil jeg påstå, at de kan tilfredsstille de flestes behov, hvis du også bare vil lytte til musik en aften og ikke lige har adgang til dit store headset.

Gennemtænkt teknologi

Man har gjort meget for, at enhederne i hovedtelefonen giver god lyd.

De er heller ikke så åbne, at andre kan høre, hvad der bliver talt om – eller din musik for den sags skyld.

Den overraskende saftige lyd er opnået ved at benytte halvstore højttalere, som konstruktionen giver plads til – men også en bas-algoritme, der konstant analyserer signalet og manipulerer det, reelt ved at tilføje mere bas, som en gammeldags loudness-funktion.

Der er indbyggede retningsbestemte mikrofoner, så du kan tage et opkald og stadig få god lyd.

Der benyttes fire mikrofoner, der med en stråleformet algoritme skal sikre, at din stemme går klart igennem til modtageren. Den mission har de klaret til UG.

At der så er lidt mere vindstøj end de bedste typer, er til at leve med, da det jo ikke er det headset, du vil benytte til hverdagens telefonopkald på jobbet.

Krogen, der går bag om øret, er fremstillet af silikone og er meget let at få til at sidde perfekt hver gang.

Hovedtelefonen er IP68-certificeret, så den tåler vand, støv og svedig hud gennem mange timers brug.

Unikke på deres felt

Er du ultraløber, vil du svede meget, og her vil almindelige hovedtelefoner lide en krank skæbne – men IP68-certificeringen skulle sikre, at de netop kan holde til det.

Løber du langt, kan jeg glæde dig med, at de holder op til 32 timer. Jeg har ikke været ude at løbe ultraløb med dem, men efter 27 timer på bordet spillede de stadig.

Du kan lade dem op til tre timer på 10 minutter, så er du i depot i et ultraløb, kan du nå at lade dem op.

Det er de færreste af os, der gør det – men jeg kan til gengæld love, at selv med englehop og rysten på hovedet fik jeg aldrig rystet hovedtelefonerne af mig.

I min optik findes der få på markedet, der kan det, JBL Endurance Zone kan. Der er mange, der har fin komfort og sidder godt fast, men jeg mindes ingen, der er så komfortable.

Læg dertil en lydkvalitet, der er helt unik for sin genre, og jeg kan ikke andet end kvittere med en høj karakter.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec