Test af trådløst bredbånd: Stærk løsning fra Telmore og Huawei

Telmores 5G-router fra Huawei H-158 imponerer med enkel opsætning, stærk dækning og testens højeste hastigheder – men det er samtidig en forslugen sag.

Artikel top billede

(Foto: Knud Søndergaard)

Sidste kapitel i Computerworlds stortest af 5G-bårne alternativer til fiber-bredbånd handler om en række veteraner i 5G-udviklingen herhjemme.

Telmore er i dag et teleselskab i TDCs Nuuday-familie.

Da Telmore gik i luften 31. oktober 2000, var det en sensation, at det var det første online-teleselskab i Danmark. Det betød, at alt salg og support skulle foregå på nettet.

I 2004 blev Telmore købt af TDC, og siden 2013 har dette brand været fuldt integreret i TDC-koncernen og dennes udrulning af 5G-teknologi herhjemme, hvor TDC var først med teknologien.

Da jeg orienterede Nuudays pressechef, Mikkel Riis-Jørgensen, om mine testplaner og inviterede ham til at deltage, tilbød han da også straks at sende mig en 5G-router fra Telmore.

Det viste sig at blive en velkendt enhed – en Huawei H-158, som jeg testede i 2023, da den var i stald hos 3. Det var en god oplevelse dengang, for ved Vangede Station scorede den tårnhøjt med 1.115 Mbps download, 129 Mbps upload og en pingtid på 6 millisekunder.

Mikkel Riis-Jørgensen glemte ikke at nævne, at Telmore bruger Danmarks bedste mobilnet, nemlig TDC Nets med 99,9% 5G-dækning.

TDC Net har siden 2014 haft Teknologisk Institut til at foretage en årlig landsdækkende undersøgelse af, hvad de kalder ”Den gode mobilnetværksoplevelse”.

Den seneste rapport bygger på målinger fra 26. februar til 26. marts 2025 på 691 udvalgte målesteder og er på 48 sider. Rapporten er frit tilgængelig på dette link: PowerPoint-præsentation

Solid konstruktion

Telmores 5G-router kommer med en solid strømforsyning på hele 36 watt, hvor strømstik på 24 watt ellers er normen.

H-158 er heller ikke udpræget billig. Telmore vil have 2.999 kroner for den, men du kan spare 400 kroner ved at handle hos Proshop.

Specifikationsmæssigt er der ingen sensationer at rapportere.

Routeren kan håndtere 5G ved op til 5,4 Gbps, og med WiFi 6-teknologi har den en total båndbredde på 7,2 Gbps, hvad der skal være tilstrækkeligt til 128 opkoblede enheder.

Starter uden videre

Under mit testforløb har jeg noteret, at Huawei-routeren ”starter uden videre”, og jeg har heller ikke oplevet nævneværdige udfordringer i forbindelse med at individualisere enhedens navn (SSID) og adgangskode i en browser.

Jeg troede ellers, at jeg havde fundet en nemmere vej til routerens hjerte, for i kassen fra Telmore lå der en lap med en QR-kode og denne tekst: ”Scan the QR code to download the app”

QR-koden giver blot adgang til appen AI Life, som i årevis har skullet være en slags portal for Huaweis smarte enheder.

Appen har jeg prøvet at bruge – med temmelig blandede følelser – i flere tidligere test, og da den lå gemt på min Samsung S20 Ultra, opdaterede jeg den og forsøgte at få den til at tale med H-158. No luck.

Appen kunne ikke finde routeren, og jeg lykkedes heller ikke med en manuel opsætning. Det er ellers ikke ualmindeligt, at kablede WiFi-routere kan tilgås via en app, men denne behagelighed lader åbenbart stadig vente på sig i 5G-router-universet.

Hastighedsmålinger

Resultaterne med kombinationen af Telmores mobilnetværk og Huawei H-158 er endnu et eksempel på, at TjekDitNet ikke altid har ret.

På min adresse skal TDCs 5G-netværk kunne levere 600 – 1.000 Mbps udendørs, og det klarer den testede løsning med lethed indendørs.

Totalt set er Telmore/Huawei testens hurtigste team. CPI (Connected Performance Index) specifikationen, som er summen af mine 12 målinger af downloadhastighed på fire positioner til tre forskellige klienter, lander på 9.826 – et mulehår fra den magiske 10.000-grænse.

Strømforbruget er typisk for en router i mellemvægtsklassen. Uden belastning trækker den 10 watt eller 66 kWh på årsbasis.

Til en pris på 1,50 kroner/kWh skal du budgettere med 132 kroner om året. Den estimerede strømpris gælder først fra 1. januar 2026, når en elafgift på næsten en krone forsvinder.

Konklusion

Den testede 5G-mobilnetværksløsning fra Nuuday-koncernen er baseret på en gennemprøvet hardwareplatform fra Huawei og et 5G-mobilnetværk, der vist må kaldes fuldt udbygget, hos søsterselskabet TDC Net.

Her får du ikke alle de seneste features, men godt med råstyrke, brugervenlig opsætning – og et strømforbrug i den højere ende.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Junior Projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger en specialist i TCP/IP og netværk til elektronisk indhentning

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network