Vi har vænnet os til, at Google ved, hvad vi søger efter. At Facebook ved, hvem vi er venner med og at Instagram har 100 procent styr på, hvad vi interesserer os for.
Men vi har altid haft den trøst, at absolut ingen vidste, hvad vi egentlig tænkte, mens vi nikkede høfligt til chefen eller scrollede forbi en kedelig annonce.
Den illusion skyder Nita Farahany effektivt i sænk i sin bog ”The Battle for Your Brain.”
Forfatteren er jurist, etiker og futurist ved Duke University, og hun har en mission: Nemlig at vågne op, før det er for sent.
Bogens undertitel, ”Defending the Right to Think Freely in the Age of Neurotechnology”, slår tonen an. Det her er ikke en hyggelig gennemgang af ny teknologi og spændende muligheder, men et opråb.
Og tror man, at tankelæsning er noget, der hører til i en fjern sci-fi-fremtid eller i en episode af "Black Mirror"-episode, så kan man godt tro om igen.
Farahany bruger den første del af bogen på at dokumentere, at teknologien allerede er her.
Vi taler om EEG-headsets, du kan købe på nettet for et par hundrede dollars, som måler din hjerneaktivitet. Om øresnegle, der ligner dine AirPods, men som sladrer om, hvorvidt du er fokuseret eller dagdrømmer.
Men også om tech-giganter som Meta og Apple, der investerer milliarder i neuroteknologi. De vil gøre din hjerne til den "universelle controller" for al din elektronik.
Det lyder smart, at du kan scrolle på skærmen bare ved at tænke på det. Men prisen er, at de får adgang til data direkte fra vores små, grå celler.
Bogens mest skræmmende afsnit handler dog ikke om gadgets til hjemmet, men om arbejdspladsen. Her introducerer Farahany os for begrebet ”bossware” på steroider.
Forestil dig lastbilchauffører, der tvinges til at bære ”SmartCaps” – kasketter med indbyggede sensorer, der måler træthed. Ja, teknologien kan redde liv på landevejen. Men teknologien stopper jo ikke dér.
I Kina bruges lignende udstyr allerede til at overvåge fabriksarbejdere og togførere for at se, om de er opmærksomme eller stressede.
Med fjernarbejdets indtog er vejen banet for, at din chef kan bede dig tage et headset på under Zoom-mødet for at sikre, at din hjerne er "engageret." Forstået som at du virkelig sluger alt hans LinkedIn-bullshit og føler dig som del af The Corporate Family.
Farahany beskriver en fremtid, hvor vores løn eller forfremmelse kan afhænge af, om dine hjernebølger viser den "rigtige" entusiasme. Det er dystopisk, og det er lige om hjørnet.
Bogens anden del skifter fokus fra overvågning til påvirkning, og her bliver det for alvor syret.
Nita Farahany fortæller blandt andet om, hvordan marketingfolk drømmer om – og eksperimenterer med – at påvirke vores drømme.
Hun nævner et eksempel med ølmærket Coors, der forsøgte at plante reklamer i folks drømme ved at spille bestemte lydlandskaber, mens de sov.
Det handler også om, hvordan vi selv ”hacker” vores hjerner med alt fra kaffe til receptpligtig medicin som Adderall for at præstere bedre.
Er det snyd? Eller er det bare den nye normal i et samfund, hvor kun de skarpeste hjerner vinder?
Forfatteren er dog ikke kun ude på at skræmme livet af os. For hun fremhæver også, hvordan neuroteknologien rummer reelle fremskridt. Lige fra behandling af depression, PTSD og angst til smerteterapi, læringsoptimering og endda tidlig sygdomsdetektion.
Men ifølge Farahany kræver det klar regulering, hvis fordelene skal realiseres uden at koste os det mentale privatliv.
Hun kommer også med et løsningsforslag, der skal håndterer de iboende risici, nemlig ved at lancere begrebet ”Cognitive Liberty.”
Denne kognitive frihed skal være en ny menneskerettighed, der dækker over retten til mentalt privatliv, dvs. at ingen må kigge ind uden lov til tankefrihed; at vi må tænke, hvad vi vil, uden straf.
Dertil selvbestemmelse, nemlig at vi selv bestemmer, hvordan vores hjerne skal ændres eller påvirkes.
Det er et sympatisk og nødvendigt forslag. Men man sidder tilbage med en nagende tvivl om, hvorvidt juraen kan nå at følge med teknologien.
Nita Farahany formår at gøre kompleks neurovidenskab letforståelig, og hun krydrer det med etiske dilemmaer, der får en til at spærre øjnene op.
Det er en bog, der bør læses af alle, der interesserer sig for tech, privatliv og fremtiden.
Og især af dem, der står tror, at vores tanker er det eneste sted på kloden, hvor vi virkelig kan være os selv.
Start eventuelt med at se forfatterens TED Talk fra 2018, hvor hun gennemgår nogle af sine pointer, der bestemt ikke er blevet mindre relevante i mellemtiden.
