Nørgaards valgtips: Jeg regner med, at jeg bliver så bragende upopulær med denne klumme, at jeg vil få VIRKELIGT mange mails

Ukraine trumfer alt, men når det gælder IT, AI og digital suverænitet, er der stadig kun ganske få politikere, der for alvor virker vågne. Især hvis man laver øde-ø testen.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

God weekend! Jeg udgiver denne særlige valg-klumme en lørdag for at markere, at den er helt speciel.

Egentlig ville jeg nemlig have lavet en fredagsklumme om SF’s forslag om at sænke klasseloftet i skolen, fordi jeg mener, det er helt, helt utilstedeligt at lave klasseværelserne så lave, at eleverne fra starten tvinges til at dukke nakken. En ven har også påpeget, at specielt i Nordjylland vil asbestlofterne på den måde for alvor gøre skade.

MEN dette krav om meget lave klasselofter forklarer også SF’s krav om flere lærere i folkeskolen, da disse jo i sagens natur vil være tvungne til at udføre deres gerning liggende, hvilket formentlig vil resultere i mange sygemeldinger hen over et ellers helt almindeligt skoleår, der så vidt jeg husker er på ca. 42 arbejdsdage for en typisk lærerstilling, når man undtager ferier og andre fridage.

Men NEJ, det vil jeg ikke skrive om. Det skal handle om valget, og jeg regner med, at jeg bliver så bragende upopulær med denne klumme, at jeg vil få VIRKELIGT mange mails på mogensxy@gmail.com, og formentlig vil blive brugt som skydeskive på både civile og militære skydebaner (dog kun som billede).

Det glæder jeg mig til, og alle vil få svar, og, hvor påkrævet, endda svar på tiltale - vi skal jo sammen gøre Danmark mere voksent.

Stem B, I eller S

BLUF (Bottom-Line Up Front): Stem S, hvis sikkerhed er vigtigst for dig. Stem LA eller RV, hvis IT er vigtigst for dig.

Jeg stemmer for første gang i mit liv på Socialdemokratiet, og det gør jeg af den simple grund, at det er det eneste parti, der tager Ukraine-krigen rigtigt seriøst. At få banket Rusland dernede er det allervigtigste vi har med at gøre.

At vi i Danmark står på den helt rigtige side af historien i den sag kan vi takke Mette for, og som den eneste af de tre hoved-hoveder (hende, Troels & Løkke) består hun “Ville jeg gerne have vedkommende med på en øde ø, hvor man skulle arbejde hårdt og samarbejde for at overleve?”-testen. Hun er det eneste rigtige mandfolk af de tre.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være med Troels eller Løkke på en øde ø, hvor man skulle køre “improvise, adapt, overcome”-cyklussen, men man kunne få en sjov reality-serie ud af det.

MEN: Hvis IT (dvs. cyber-sikkerhed, resiliens, suverænitet, digitalisering, open source, AI og andre ekstremt vigtige ting) er vigtigst for dig, så stem enten på Alexander Ryle fra LA eller Stinus Lindgren fra RV. Det er de eneste derinde med en IT-baggrund, og de to partier er (logisk nok) også de eneste, der gider beskæftige sig seriøst med IT (suk, suk, suk).

Hvis ikke det var for Ukraine-krigen, så ville AI være LANGT det vigtigste emne i denne tid, fordi det berører alle mennesker på alle måder. At ingen taler om det i valgkampen er ret vildt og sørgeligt.

Helt apropos, så fik jeg forleden af en totalt pålidelig kilde bekræftet, hvad Computerworld allerede (næsten) havde skrevet her: Jo, det VAR sgu’ russerne, der afbrød Dronningens nytårstale i 2016!

Nå, men lad os slutte med nogle decideret muntre ting: En ældre klumme fra min hånd med en KÆMPE håndsrækning til alle generalister, den sjoveste beskrivelse nogensinde af et programmeringssprog og et fantastisk budskab til os kødædere.

Fortidens stemme: Breaking fra Nørgaard! Proces skaber hidtil uset vækst gennem manglende ledelse - Computerworld

Cobol er programmerings sprogenes asbest:
https://www.wired.com/story/cobol-is-the-asbestos-of-programming-languages/

Kødædere er gode for CO2-regnskabet!: Et nyligt studie viser, at skove med naturlige rovdyr (fx tigre) kan lagre op til 12 % mere kulstof pr. hektar, hvilket selvfølgelig understreger biodiversitetens rolle i klimabeskyttelse, etc., men også viser, at hvis kødæderne spiser flere planteædere, så er der flere planter tilbage til lagring af CO2.

Jeg vil gerne understrege, at dette ikke betyder, at der er klimafordele ved at vi mennesker spiser vores vegetar-venner. Men lad os få sabeltigeren tilbage. Ulven kunne godt trænge til lidt konkurrence.

Det var dét! God weekend! Vi ses i stemmeboksen - og skriv nu bare alt det du længe har villet skrive til mig på mogensxy@gmail.com. Jeg er på østerssafari i Vadehavet, så intet kan slå mit gode humør ud. Rigtig god weekend til jer alle - og skål!

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec