Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
AI-genererede videoer har indtil videre haft to primære grupper af afsendere.
På den ene side står Donald Trump og hele hans MAGA-propagandamaskine, der spytter AI-fakes ud i øst og vest.
At det ikke er for sjov, kunne Danmark mærke på egen krop for nylig, da Donald Trump varslede, at et hospitalskip blev sendt mod Grønland. Trumps post var ledsaget af et AI-genereret skib på vej mod Grønland.
På den anden side er AI-fakes i en politisk sammenhæng ofte blevet brugt for at skade politiske modstandere igennem kampagner, der faker modstandernes ord eller handlinger. Ruslands hær af trolls og bots skal utvivlsomt nævnes i denne sammenhæng.
Kort sagt: Brugen af AI-fakes til politiske formål sker i øjeblikket på ingen måde i demokratiets tjeneste.
AI-genererede videoer og lydfiler bliver tværtimod brugt som politisk propaganda af autoritære kræfter i destabiliserings- og misinformationskampagner med formålet om at skabe splittelse i demokratiske samfund – også i det danske samfund.
Det er denne kontekst, som danske politikere nu indtræder i, når de bruger AI-genererede videoer i deres valgkamp.
Bliver bannerførere for falskt indhold
Når danske politikere selv bliver bannerførere for falskt indhold, bliver det svært for vælgerne at skelne mellem ægte indhold, smædekampagner, misinformation, og hvad der er sandt og falsk.
Vi ved, at borgernes tillid til politikere og institutioner er afgørende for demokratiets overlevelse. Vi ved også, at vi som samfund har brug for at kunne stole på nogle overordnede sandheder og for at kunne skelne mellem sandhed og løgn.
Under corona-pandemien så vi, hvordan et det danske samfund kan blive splittet, når visse grupper ikke længere tror på myndighederne og demokratiet.
Mange danske politikere og partier, herunder også AI-bannerførere Troels Lund Poulsen og Pia Olsen Dyhr, har i løbet af de sidste år brugt utrolig meget tid på at tale om faren ved misinformation, fake-news og fremmede magters propaganda for Danmark og demokratiet.
De fleste danske partier vedtog endda en fælles linje om brug af såkaldte deepfakes, hvor partierne blev enige om "ikke uden tilsagn at anvende deepfake-teknologi til at skabe falske kopier af politikere, hvor de f.eks. siger eller gør ting, de ikke har gjort i virkeligheden."
Det er intet andet end grotesk og utroværdigt, når politikerne nu selv går i gang med at producere deres eget fake-indhold.
Hvordan skal Hr. og Fru Danmark vide, om Rambo-Troels er en smædekampagne eller valgkamp fra ham selv? Hvordan skal man vide, om Pia faktisk er blevet rapper eller ej?
Nogle vil måske sige, at videoerne er åbenlyse fakes, men for langt de fleste er det ikke så nemt at spotte alle fakes, eller hvem afsenderen er.
Når vi ikke længere kan stole på, om politikerne i deres egne videoer er ægte, er det en alvorlig og unødvendig tillidsbrist.
Man åbner Pandoras Æske
Indtil videre er der muligvis bare tale om forsøg på sjove videoer med memepotentiale.
Men når Pandoras Æske først er åbnet, er den svær at lukke igen.
Og på trods af et fælles forståelsespapir går der bestemt ikke lang tid før, at politikerne begynder at dele fake-videoer af hinanden.
Når man først en gang har givet efter for deepfake-fristelsen...
Allerede under corona-pandemien så vi første forsøg på redigerede videoer af Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen, der har en fest over minkaflivningen. Dengang var det åbenlyst, at der var tale om fakes.
I dag kan man generere AI-videoer af sin politiske modstander på få sekunder for derefter at skyde det ind i en brandvarm valgkamp.
Jeg tør ikke at forestille mig, hvad der sker, hvis den slags kommer til at afgøre valg.
Vi kan måske ikke forhindre, at fjendtlige magter prøver at påvirke vores valg med fake news og AI-genererede videoer.
Men vi burde for det allermindste holde vores egne demokratisk valgte politikere fra at gøre det samme.
Alle politikerne bør derfor med det samme stoppe brugen af AI-genererede videoer i valgkampen og generelt.
Og hvis de ikke kan finde ud af det, må det forbydes hurtigst muligt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
