Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Danmark står stærkt på offentlig digitalisering.
Vi har en solid digital infrastruktur, en offentlig sektor med høj digital modenhed og har de senere år også fået AI-guides, strategier og rammer for ansvarlig anvendelse af AI i det offentlige.
Senest indgik regeringen, KL og Danske Regioner i december 2025 en aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor, som fra 2026 skal udrulles bredt.
Aftalen er et vigtigt skridt og viser, at der politisk er planer om at skalere brugen af AI.
Men aftalen illustrerer også udfordringen:
Fokus er fortsat primært på at frigøre tid, automatisere dokumentation og lette administrative arbejdsgange. Det er nødvendigt og fornuftigt, men det er ikke tilstrækkeligt.
Det helt store potentiale ligger i selve udviklingen af sektoren: AI kan hjælpe os med at finde helt nye måder at løse opgaverne på, og teknologien kan hjælpe os med at simulere konsekvenserne af politiske valg - for eksempel hvordan mindre folkeskoleklasser påvirker læring, trivsel og økonomi, før beslutningen træffes.
I dag er udvikling af den offentlige sektor dyr og langsom med lange konsulentrapporter og kommissioner. Med AI kan vi udvikle billigere og hurtigere.
Ingen partiledere har for alvor gjort AI til et tema i valgkampen.
Med denne noget uambitiøse tilgang, risikerer vi at blive løbet over ende af den gennemgribende teknologi og værst af alt at gå glip af de revolutionerende muligheder AI tilbyder den offentlige sektor.
Andre lande har set AI-lyset
Lande, som vi normalt sammenligner os med, diskuterer ikke længere kun AI som effektivisering og et arbejdsredskab for den enkelte offentligt ansatte, men som et værktøj til at simulere, planlægge og kvalificere fremtidens beslutninger om deres offentlige sektor.
Finland lancerede allerede i 2020 AI-programmet Aurora for at gøre den offentlige sektor mere menneskecentreret og sammenhængende.
I 2019 lancerede Estland deres nationale AI-strategi for den offentlige sektor med fokus på kompetencer, data, infrastruktur, fælles komponenter, finansiering og indførte Chief Data Officers i hele forvaltningen.
Nederlandene fremlagde i 2024 en fælles regeringsvision for generativ AI og testede samtidig teknologien i den offentlige sektor, blandt andet til proaktiv service, fulgt op af fælles retningslinjer i 2025.
Også New Zealand og Canada har AI højt på dagsordenen i udviklingen af deres offentlige sektor.
OECD dokumenterede i 2025, at mange regeringer verden over allerede bruger AI til strategisk fremsyn og til at styrke beslutningsgrundlaget i det offentlige.
Det er ikke teknologien, der halter - det er ambitionsniveauet
Hvis vi ikke snart kommer seriøst i gang med både at integrere AI i statsapparatet og tage den åbne debat om, hvad teknologien skal bruges til, risikerer vi, at kultur, AI-angst og en tung "vi plejer"-mentalitet får lov at sætte dagsordenen.
Så bliver det ikke manglende teknologi, der bremser os, men manglende mod, forestillingsevne og politisk vilje.
Det ville være paradoksalt i et land som Danmark, der ellers har både den digitale infrastruktur og forudsætningerne for at være længere fremme.
Derfor er opgaven nu at løfte AI ud af maskinrummet og ind i den politiske debat om, hvilken offentlig sektor vi vil have i fremtiden.
Det kræver en klar national vision, fælles testmiljøer, tværgående forsøg og investeringer i kompetencer, data og ledelse.
Danmark har allerede fundamentet. Spørgsmålet er, om vi også har viljen til at bygge videre på det.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
