Morgen-briefing: Kendt dansk tele-iværksætter har landet ny direktørpost / Peter Kruse er kommet i byrådet: Her er hans mærkesager / Tidligere GitHub-CEO lander nyt job

Morgen-briefing: Kendt dansk teleiværksætter har landet ny direktørpost. Peter Kruse er kommet i byrådet: Her er hans mærkesager. Tidligere GitHub-CEO lander nyt job. EU øger tech-samarbejdet med Singapore og Sydkorea.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til tirsdagens morgenbriefing.

I dag kan du læse en del karrierenyheder. Der er nye jobs i luften for en række profiler, men du får også lidt EU-nyt.

Rigtig god læselyst!

Hilsen Kristoffer Ingemand Petersen, journalist og enterpriseredaktør.

Kendt dansk tele-iværksætter har landet ny direktørpost

Iværksætteren Mads Peter Veiby havde egentlig besluttet at drosle ned for arbejdet, men nu er der alligevel kommet et tilbud, han ikke kunne sige nej til.

Han skal nemlig være ny direktør i den københavnske softwarevirksomhed Intellis, som blandt andet har Kevin Magnussen i ejerkredsen.

Det skriver Nordjyske.

"Jeg har egentlig også nogle gange savnet at gå på arbejde. Når man har fået malet sommerhuset og de her ting. Jeg føler, jeg stadig har noget at bidrage med," siger han til mediet.

Han er blandt andet kendt for at have stiftet teleselskabet M1, som han solgte til TDC.

Peter Kruse er kommet i byrådet: Her er hans mærkesager

It-sikkerhedsprofilen Peter Kruse er kommet i byrådet i Skanderborg for Liberal Alliance med 825 personlige stemmer.

I et interview med Din Avis Skanderborg fortæller han om de mærkesager, han vil kæmpe for, når han indtræder i kommunalbestyrelsen 1. januar.

Det første, han nævner, er vandmiljøet, som han gerne vil have forbedret, fordi vandet i kommunen kan blive så grumset og algebefængt, at det ikke er til at bade i eller have båd i. Det andet, han nævner, er kulturområdet, da han selv er medarrangør for en række kulturevents.

Det sidste, han nævner, er erhvervslivet.

"Jeg har en liberal tankegang. Jeg er selv erhvervsdrivende og har meget fokus på at gøre erhvervslivet i kommunen bedre. Så hvis du spørger mig, om jeg har tre mærkesager, så er det vandmiljø, kultur og erhvervslivet," siger han til mediet.

Tidligere GitHub-CEO lander nyt job

Thomas Dohmke meddelte tilbage i august måned, at han stoppede i stillingen som administrerende direktør for GitHub.

Nu har han meddelt et nyt skridt i karrieren.

Han skal være strategisk rådgiver hos Apiiro, som arbejder med agentiske cybersikkerhedsløsninger.

Thomas Dohmke meddelte, da han stoppede i GitHub, at han ville se mere i retning af startups, og her er Apiiro væsentligt mindre, end det, han kommer fra.

"Thomas hjalp med at lede den første bølge af AI-assisteret udvikling, og nu samarbejder han med os om at forme den næste: forebyggelse af risici, før AI genererer kode, med dybdegående kontekst af Software Graph, organisationspolitikker og runtime-miljøer," skriver Idan Plotnik, administrerende direktør i Apiiro i en meddelelse.

EU øger tech-samarbejdet med Singapore og Sydkorea

EU har indgået aftaler med Sydkorea og Singapore om at fremme samarbejdet om nye og kritiske teknologier.

Det drejer sig om samarbejde med Sydkorea om halvledere, 6G, AI, kvanteteknologier og cybersikkerhed.

Samarbejdet med Singapore handler primært om AI, herunder sikkerheds- og sprogmodeller, samt forbrugerbeskyttelse, onlinesikkerhed og cybersikkerhed.

Find udmeldingen om Sydkorea her.

Og Singapore her.

Læses lige nu

    Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Sikkerhed | Aarhus C

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    22. januar 2026 | Gratis deltagelse

    Capgemini Danmark A/S

    Presales Lead End User Services

    Københavnsområdet

    PensionDanmark

    Scrum Master

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Digitaliseringsstyrelsen

    Processtærk generalist med teknisk indsigt til it-styring

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S