Dansk data-forening lukker og udlodder sin formue: Tidsfristen er lige om hjørnet

Den danske forening udlodder resten af sin formue til projekter inden for persondataret.

Artikel top billede

(Foto: KATRIN BOLOVTSOVA)

Dansk Forening for Persondataret ophører.

Det fremgår af foreningens hjemmeside.

Det blev egentlig besluttet tilbage i sommer, men nu er der snart deadline for at få mulighed for at bruge foreningens tilbageværende formue på projekter.

”Det blev på foreningens generalforsamling i juni 2025 besluttet at nedlægge foreningen og udlodde formuen til persondataretlige projekter. Bestyrelsen indkalder derfor ansøgninger om støtte til sådanne projekter. Nærmere oplysninger om krav til ansøgninger og ansøgningsprocessen kan findes her,” skriver foreningen.

I en selvstændig udmelding lyder det, at formuen kan udloddes til ”ét eller flere non-profit projekter, der bidrager til at øge kendskabet i Danmark til persondataretten samt dennes praktiske aspekter og fremme forståelsen for persondataretten imellem persondataretsjurister, databeskyttelsesrådgivere og andre med interesse for persondataret (foreningens formål).”

Projekterne kan både have forskningskarakter eller af mere praktisk karakter.

”Det er en forudsætning, at projektet i overvejende grad vedrører emner omfattet af foreningens formål,” står der i udmeldingen.

Foreningens formue er på 530.000 kroner, som ansøgere kan få fat i.

Deadline for at søge midlerne er 1. februar 2026.

Modtagere af støtte vil modtage besked senest 1. marts 2026.

Foreningen er ledet af formanden Henrik Udsen, professor og dr.jur. ved Københavns Universitet.

Næstformand er advokat Christian Wiese Svanberg.

Find meddelelsen her.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

Christian Homann

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S