Europæisk databeskyttelses-myndighed ransaget af politiet: Anklages for korruption

Den italienske databeskyttelsesmyndighed er kendt som en plage for amerikanske tech-giganter. Ransagningen sker som led i en korruptionsundersøgelse.

Artikel top billede

Italiensk politi ransagede torsdag hovedkvarteret for Italiens svar på datatilsynet, Garante per la protezione dei dati personali (GPDP).

Det skriver Reuters.

Den italienske anklagemyndighed efterforsker agenturets formand, Pasquale Stanzione, samt tre bestyrelsesmedlemmer for, at der muligvis ligger korruption bag visse af myndighedens beslutninger. Derudover efterforskes der for overdrevne økonomiske udgifter.

Formanden, Pasquale Stanzione, oplyser ifølge mediet, at han er "absolut rolig" omkring efterforskningen.

Han har ikke villet svare på mediers spørgsmål om, hvorvidt han vil træde tilbage. Det italienske oppositionsparti 5-stjernebevægelsen har blandt andet opfordret ham til at træde tilbage fra posten.

Undersøgelsen er ledet af viceanklager Giuseppe De Falco, skriver Brussels Signal.

Sagen blev igangsat efter undersøgende og kritisk rapportering mod myndigheden fra den offentlige tv-station Rais program ’Report’.

Programmet påpegede en stigning i udgiftsanmodninger, fra omkring 20.000 euro i 2021 til 400.000 euro i 2024.

Disse udgifter dækkede blandt andet flyvninger på business class samt luksushoteller, der overstiger de tilladte standarder for sådanne myndigheder i Italien. Derudover blev der påvist køb af eksklusive tjenestebiler, som også er blevet brugt i privat sammenhæng samt andre tjenester som leje af lejligheder i centrum af Rom.

Myndighedens kreditkort er også blevet brugt til frisørbesøg, fitness og spa.

Der er også anklager om, at myndigheden muligvis har droppet en stor bøde til tech-giganten Meta efter et møde mellem de to parter, skriver både Brussels Signal og det italienske nyhedsbureau Ansa.

Den italienske databeskyttelsesmyndighed er ellers kendt for at være en af de strengeste og mest proaktive i Europa, når det kommer til vurdering af amerikanske tech-selskabers overholdelse af GDPR, særligt når det kommer til AI-platforme.

Den udsteder ofte bøder, forbud eller beder om yderligere informationer fra selskaberne. Blandt andet udsendte myndigheden et midlertidigt forbud mod ChatGPT og har tidligere blokeret kinesiske DeepSeek.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S