Microsoft-aktien rasler ned, mens Metas skyder op: Sådan belønnes tech-giganternes regnskaber

Fire techgiganter investerer alle svimlende beløb i AI - og det belønnes vidt forskelligt

Artikel top billede

(Foto: Salah Darwish/Unsplash)

Det var en regnskabstung aften, da de amerikanske techgiganter Microsoft, Meta, IBM og den tyske virksomhed SAP igår, onsdag, alle offentliggjorde deres kvartalsregnskaber.

Tallene viser tydeligt, hvad vi har set i tidligere regnskaber – nemlig at tech-selskaberne er i fuld gang med at omstille forretningen til en AI-drevet fremtid.

Men AI-investeringerne er alligevel større end nogensinde før, og udviklingen i både omsætning, overskud og aktiekurser viser tydeligt, at markedet ikke vurderer deres strategier ens.

Microsoft: Vokser mere en ventet – men aktien falder

Microsoft leverede et solidt regnskab med en omsætning i fjerde kvartal på 81,3 milliarder dollar – en vækst på 17 procent sammenlignet med året før.

Resultatet oversteg analytikernes forventninger, og driftsindtjeningen steg samtidig med 21 procent til 38,3 milliarder dollar.

Men på trods af de stærke nøgletal reagerede markedet negativt, og aktien faldt med 6,5 procent i eftermarkedet. Årsagen skal blandt andet findes i investorernes bekymringer over de stigende udgifter og den aftagende vækst i selskabets Azure-cloudforretning, hvor omsætningen voksede 39 procent – en stigning, der kun akkurat overgik forventningerne.

Samtidig brugte Microsoft hele 37,5 milliarder dollar i kvartalet på kapitalinvesteringer – en stigning på 66 procent sammenlignet med året før – primært til udbygning af kapacitet til kunstig intelligens.

Administrerende direktør Satya Nadella forsøgte at berolige investorerne og understregede, at selskabet fortsat kun er i begyndelsen af AI-udrulningen:

”Vi har allerede opbygget en AI-forretning, der er større end nogle af vores største franchiser,” lød det fra topchefen, der også kunne fortælle, at Microsoft nu har 15 millioner betalende erhvervsbrugere af M365 Copilot.

Meta: Voksende annonceforretning sender aktien i vejret

Hos Meta, moderselskabet bag Facebook, Instagram og WhatsApp, var stemningen en helt anden.

Selskabet overraskede positivt og blev belønnet med en stigning på 10 procent i aktiekursen i eftermarkedet.

Omsætningen i fjerde kvartal lød på 59,9 milliarder dollar – en vækst på 24 procent.

Nettoresultatet steg med 9 procent til 22,8 milliarder dollar, og for hele året 2025 lød bundlinjen på 60,5 milliarder dollar.

Topchef Mark Zuckerberg løftede samtidig sløret for markante ambitioner om at udvikle såkaldt personlig superintelligens – og det koster.

Kapitalinvesteringerne ventes at lande mellem 115 og 135 milliarder dollar i 2026, hvilket svarer til en stigning på 73 procent sammenlignet med forventningerne for i år. Midlerne skal blandt andet gå til massive AI-datacentre og investeringer i infrastruktur.

Annonceforretningen, som finansierer den AI-drevne fremtid, er i stærk vækst og genererede 58,1 milliarder dollar i kvartalet. Det er en stigning på over 11 milliarder dollar fra året før.

IBM: AI efterspørgsel booster softwareforretning

Også IBM overraskede positivt i fjerde kvartal og overgik forventningerne med en omsætning på 19,7 milliarder dollar. Det fik aktien til at stige med næsten 9 procent efter markedets lukning.

Især softwaredivisionen voksede markant, blandt andet drevet af øget efterspørgsel på løsninger til datastyring og automatisering. Her steg salget til 9,03 milliarder dollar, mens undersegmenterne Automation og Data voksede med henholdsvis 18 og 22 procent.

Selskabets AI-relaterede forretning – kaldet ”AI book of business” – steg til 12,5 milliarder dollar i kvartalet. IBM vil dog fremadrettet ikke rapportere dette tal separat.

Der var dog enkelte skår i glæden. Selskabets hybrid cloud-division – baseret på Red Hat – oplevede lavere vækst, blandt andet som følge af den langvarige amerikanske regeringsnedlukning i slutningen af 2025, der påvirkede kundeaktiviteten.

SAP: Cloudforretningen driver væksten – præcis som ventet

Tyske SAP leverede i fjerde kvartal en omsætning på 10,6 milliarder dollar (9,7 milliarder euro), hvilket var præcis som ventet.

Cloudforretningen, som er kernen i selskabets transformation, voksede til 6,1 milliarder dollar (5,6 milliarder euro) i kvartalet.

For hele året 2025 steg cloudomsætningen med 26 procent til 22,9 milliarder dollar (21 milliarder euro), og selskabets cloud-backlog – altså fremtidige, allerede indgåede cloud-kontrakter – voksede med 30 procent til 84,3 milliarder dollar (77,3 milliarder euro).

Ifølge topchef Christian Klein er det især SAP’s egne AI-løsninger, Business AI, der driver væksten. De indgik i to tredjedele af cloudordrerne i fjerde kvartal.

Selskabet forventer i 2026 en cloudvækst på mellem 23 og 25 procent samt en stigning i den samlede driftsindtjening på op til 18 procent.

Samtidig lancerede SAP et aktietilbagekøbsprogram på op til 10,9 milliarder dollar (10 milliarder euro) over to år.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

AI/ML udvikler i PET

Københavnsområdet

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S