Det bliver ikke bedre: Her finder du den ypperste Windows-pc

Pc'en her beviser, at du ikke længere behøver at vælge mellem kraft og bærbarhed – du skal stadig nu blot vælge, hvorvidt du vil bruge så mange penge.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Skal du have den bedste bærbare, Windows-verdenen overhovedet kan byde på, har det ikke altid været top-producenter som Lenovo, Asus, Dell eller HP, som har stået bag.

Den amerikansk-singaporeanske producent af gaming-udstyr, Razer, har nemlig ofte leveret enheder, som kan måle sig med de allerbedste uanset, om der blev målt på kvalitet, styrke eller egenskaber.

Det er derfor også lidt af en arv, som selskabets seneste flagskib i segmentet for lette, slanke men højttydende maskiner, Blade 16, skal løfte.

Og i den seneste inkarnation udfordrer Razer sig selv ved at gøre sin Blade lettere og slankere end nogensinde.

Solid, slank kvalitet

Razer Blade-serien har altid været kendetegnet ved en forarbejdning og et kvalitetsindtryk af første klasse.

Årets Razer Blade 16 er ingen undtagelse. Vi taler her om en samlekvalitet og brug af letvægtsmetal, som matcher Apples bedste – og dermed er Blade 16 en (eller endda flere) ligaer over, hvad resten af Windows-land kan byde på.

Lighederne med Apple stopper dog straks, så snart man ser på den. Razer opererer med en nydelig dybsort farve til maskinen, der dog kommer til at stå i skærende kontrast til det hidsiggrønne Razer-logo bagpå.

Blade 16 årgang 2025 har desuden været på Ozempic-kur, så den nu kun er lidt over halvanden centimeter tyk.

Det, sammen med den imponerende lave vægt på 2,1 kilo, gør, at den er mærkbart slankere og lettere end gaming-computere og mest af alt minder om en ultrabook ekviperet med en stor skærm.

Strømforsyningen har dog ikke været på skrump, hvorfor man skal slæbe på 780 grams klods af en oplader.

Det er dog ganske som forventet for en gamer-maskine – denne her er da også i stand til at levere hele 280 watt.

Selvom den er tyndere, bydes der alligevel på et stærkt udvalg af porte. Her finder man to gange USB-C (med Thunderbolt 4), tre gange klassisk USB samt både HDMI- og lyd-port og en kortlæser.

Selve input og output varetages at et glimrende tastatur og et gedigent touch-felt. Tastaturet kan, i bedste gamer-stil, changere i RGB-farver alt efter lyst.

Hidsig skærm

Gamer-bærbare er ofte nogle kostbare størrelser, hvor skærmens farver, kontrast og opløsning ofres på de høje frekvensers alter.

Her er der dog ikke indgået nogle væsentlige konpromisser. Farver og kontrast er der masser af, da det er OLED-teknologi, der ligger i selve skærmen, mens der samtidig kan opdateres med hidsige 240 Hz.

Razer Blade 16 udmærker sig desuden ved at levere en flot maksimal lysstyrke og nøjagtigt kalibrerede farver, som får den blanke skærm til at se strålende ud.

Det er dermed en skærm, som ikke bare vil brillere til gaming – men altså også enhver anden grafisk disciplin såsom video- eller fotoredigering.

Eneste lille kritikpunkt, der kunne rettes mod skærmen, er, at en 4K opløsning ville stå skarpere. Det er såmænd rigtig nok, men den aktuelle QHD opløsning rækker dog til, at det meste synes at stå skarpt.

Det flotte lærred akkompagneres af to stereohøjttalere, der er rettet mod brugeren, men som desværre ikke leverer en nær så overbevisende lyd, som den man får i en Macbook Pro.

Der kan dog spilles relativt højt – om end detaljerne og bassen er en mangelvare, når der skrues op.

Et umage par

Inde i motorrummet på Blade 16 finder man en af 2025’s bedste mobile processorer i form af den 12-kernede HX 370 fra AMD.

Her er den parret op med 32 gigabyte lynhurtig LPDDR5X-8000 hukommelse – denne er dog loddet fast til maskinen og kan derfor ikke opgraderes. Der er dog plads til et ekstra M2-ssd drev.

Det skal bemærkes, at der her er tale om en laptop-processor, som altså er optimeret til at holde forbruget nede, hvor der i stærke gaming-maskiner ofte foretrækkes mere potente HX-processorer på bekostning af strømforbrug og varmeudledning.

Men ved at vælge en mere strømeffektiv processor er der plads i strømbudgettet til, at der kan klemmes det stærkeste mobilgrafikkort, markedet har at byde på: Nvidias RTX 5090 Mobile.

Her diskes altså op med 10496 grafiske kerner og hele 24 gigabyte lynhurtig GDDR7 videohukommelse igennem 256-bits båndbredde. Den får her lov til at suge op til 155 watt strøm.

Det er imponerende tal for en laptop af denne kaliber, men tåler ikke sammenligning med desktop-versionen af RTX 5090 som har over dobbelt så meget rå regnekraft og båndbredde samt et strømbudget på svimlende 600 watt.

Performancemæssigt lander den derfor i samme liga som en desktop 5070 Ti grafikkort, hvilket rækker til at alle spil kan afvikles mere end flydende i ’Very high’ eller ’Ultra’ kvalitet i den medfødte QHD opløsning.

Skal man have regnetunge raytracing-effekter med, kan maskinen blive udfordret i enkelte spil, men det afhjælpes hurtigt ved at slå AI-teknikker såsom DLSS og Framegen for at få frekvensen tilbage i det flydende og gnidningsfri med alle visuelle effekter slået til.

Kombinationen af en mådeholden processor med et særdeles potent grafikkort virker mere end overbevisende her, dog med det aber dabei, at blæseren kommer på overarbejde, når der games.

Blæserstøjen har det desuden med at være en højfrekvent snærren, som man hurtig kan blive træt af, hvis man ikke benytter sig af et headset. Det er ofte et vilkår med den slags maskiner, men altså stadigvæk en gene.

Kan du leve med at skrue ydelsen lidt ned, kan blæserstøjen dog sagtens holdes i mere roligt leje.

Også en solid workstation

Bladen er skabt til at blive spillet på, men er qua sit stærke og ram-rige grafikkort også en stærk kompagnon, hvis du har workstation-opgaver, der skal løftes.

Photoshops eller Premieres AI-effekter bliver således hurtigt eksekveret her, takket været Nvidias branche-standard i form af CUDA-acceleration.

Den ekstra VRAM er også essentiel, hvis der skal holdes store 3D- eller AI modeller kørende.

På denne maskine er det faktisk er også muligt at afvikle halvstore AI-modeller lokalt såsom Qwen 3 Coder 80B med tilfredsstillende hastigheder (omkring 40 tok/s).

Selve processoren er dog en anelse langsommere end de desktop-mindede alternativer såsom AMD’s 9955X eller Intel 285HX, hvorfor disse typisk yder 10 til 20 procent højere i de regneopgaver, som kan udnytte alle regnekerner, men altså ikke tapper i det bomstærke grafikkorts assistance.

Når du skifter til batteridrift, skal du dog regne med, at ydelsen drosles gevaldigt ned, for batteriet kan med sine 90Wh kun følge med, hvis det dedikerede grafikkort nedtunes drastisk, eller det helt forbigås.

Her får man dog en gevinst ved, at processoren er en strømoptimeret sag med et rimeligt indbygget grafikkort.

I praksis kan maskinen altså holde kontorprogrammer og den store flotte skærm kørende i fire til seks timer væg fra stikkontakten.

Insisterer du dog på at spille på det stærke grafikkort, skal du være indstillet på, at batteriet næppe kommer til at holde stand end mere cirka 80 minutter.

Stærkest, slankest - og dyrestt

Man skal altid vælge her i livet. Vil man have en bomstærk bærbar, skal man være indstillet på at skulle slæbe på en tonstung maskine – for potent hardware vejer.

Den uomtvistelighed synes Razer dog at kunne omgå med sin nye super-laptop, som til trods for sin slanke profil og relativ lave vægt kan tilbyde noget af det kraftigste, der fås derude. Driftstiden er endda rimelig, når der ikke skal games på farten.

Samtidig er maskinen solidt skruet sammen og præget af gedigen kvalitet hvad angår skærm og input.

Kan man leve med, at opladeren er noget af en klods om benet på den ellers så slanke og stærke maskine, har man altså en maskine uden reelle svagheder – dem er der kun få af.

Prisen er dog derefter – du skal regne med at slippe hele 40.000 kroner for dagens testemne.

En hamper pris som overbyder selv bomstærke konfiguration af Apples kostbare Macbook Pro 16. Af denne grund udebliver den sidste stjerne og vi lander på fem.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S