Test: Lyd i millionklassen med rør, vinyl og streaming – så ørerne næsten falder af

Sound Society’s hi-fi-show i Middelfart sidste weekend viste tydeligt, at trenden inden for lyd til hjemmet er et moderne take på klassiske produkter som rørforstærkere og pladespillere – og skal det være på første klasse, skal du nok tage et lån i huset.

Artikel top billede

Udstillingens mest ekstreme opstilling med håndbyggede rørforstærkere og hornhøjttalere med en driver fra 1928 (enheden til det store sorte horn i siderne) illustrerer fint, hvilken retning hi-fi-markedet bevæger sig i, når vi taler entusiastklassen. På billedet er der udstyr for små tre millioner kroner. (Foto: Filip Bujwid, honestaudio)

Hi-fi-branchen har haft hårde vilkår i mange år, men at det er ved at vende, var Sound Society-messen et klart bevis på. Der blev da også udstillet på hele to hoteller tæt på hinanden.

Der blev ikke sparet på krudtet, og selvom du kan få rigtig god lyd for få penge, var det primært de kostbare systemer, der var sat i scene – og det var bestemt ikke uinteressant.

Selv om det langt fra er ComputerWorlds kerneområde, er det alligevel interessant at se, hvor meget innovation branchen kan byde på.

Anlæg i millionklassen

En rundtur blandt udstillerne viste klare trends: Højttalerne bliver større med flottere finish, pladespillere er i klar fremgang, og rør benyttes til forstærkning i mange forskellige konstruktioner – også i digitale produkter.

Mest opsigtsvækkende var Zikra Audio, som har produceret forstærkere i mere end 20 år og eksporteret til både USA, UK og Japan, men er mindre kendt herhjemme.

Produkterne er bygget i håndpoleret rustfrit stål med kabelføring i rent sølv og en kompromisløs tilgang.

Et godt eksempel var demonstration på hornhøjttalere på over to meters højde – en moderne version af et biografhøjttalersystem fra 1920'erne og frem.

Man benytter elektromagneter i stedet for almindelige magneter, og enheden – i øvrigt en original fra Western Electric fra 1928 – kunne uden problemer spille det mere end 150 kvadratmeter store lokale op. Vel at mærke med en rørforstærker på blot 0,8 watt.

Lydbilledet var imponerende med en klarhed, størrelse og dynamik, som var du til livekoncert.

Men et komplet system med forstærkere og Zikra Audios egen pladespiller koster da også tættere på tre end to millioner kroner.

Den billigste Zikra Audio-forstærker ligger i omegnen af 100.000 kroner.

Stor, større og endnu større

Zikra Audio er et ekstremt eksempel, men også et godt billede på den trend, der gik igen blandt de i alt 44 udstillere og flere hundrede mærker.

Hæderkronede JBL viste nye højttalere, delvist bygget som klassiske hornkonstruktioner i mellemtone- og diskantområdet, men drevet af helt nyt transistor- og streamingudstyr fra Mark Levinson.

De er kendt for kraftigt bestykkede transistorforstærkere med ry for at kunne levere strøm nok til en mindre ø.

Generelt er der en tydelig skuen bagud. Mange fuldtonehøjttalere i store kabinetter og design, der minder om 1970'erne, med store lysende VU-metre på fronten. Teknologien bag er dog topmoderne.

Et godt eksempel er engelske Fyne Audio, der viste højttalere med fuldtoneenheder fra reolstørrelse til de største modeller.

Sidstnævnte er både store og bestemt hverken stue- eller bankvenlige med en pris på over 300.000 kroner for et sæt (som kan ses på hovedbilledet).

De mindste modeller begynder omkring 10-12.000 kroner og leverer en tilsvarende lydoplevelse i mindre format.

Pladespillere i stride strømme

Streaming er naturligvis stort og til stede overalt. Her er trenden tydelig: Streaming-enheden og den nødvendige digital-til-analog-konverter (DAC) opdeles i to separate enheder.

Fordelen er åbenlys: Du kan vælge de to produkter efter egne præferencer og budget – fra få tusinde kroner og op til en halv million eller mere.

Også her bruges radiorør flittigt hos mange producenter. Et mere ekstremt eksempel er den polske producent LampizatOr, som leverer både streamere og digitale konvertere, hvor sidstnævnte er rørbestykket.

Det betyder, at det nødvendige udgangstrin drives af rør, som ofte giver en mere naturlig klang og kan afrunde den hårdhed, digital lyd kan have.

Ældre entusiaster kan huske Luxman, der er på banen med en ny toppladespiller – én blandt flere – samt nye forstærkere, der mest af alt ligner opdaterede versioner af modeller fra 1980'erne og 90'erne.

Det betyder store, lysende fronter med VU-metre, så nostalgien bogstaveligt talt er lyslevende.

Bestemt i fremgang

Der er ingen tvivl om, at hi-fi-messen i Middelfart primært er for entusiaster, men den viste også, at man sagtens kan være med, hvis man blot har interesse for god lyd – også til lavere priser.

De mange år med små Bluetooth-højttalere og trådløs streaming til kompakte løsninger er stadig det, der trækker læsset.

Men den "gammeldags" hi-fi er i klar fremgang. Så er du på jagt efter god lyd til hjemmet, har vilkårene ikke været bedre i mange år.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S