Test: Tilbuds-Tesla er selskabets nok bedste bil til dato: Ny Model Y giver uhørt meget bil for pengene

Teslas mest prisvenlige Model Y trimmer i komfortudstyr og dropper lækkerierne. Alligevel leverer spareudgaven til knap 300.000 kroner en pakke, som få konkurrenter kan matche.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Amerikanske Tesla er ikke bange for at puffe til de øvrige spillere på det danske bilmarked.

Og med lanceringen af Model Y Standard, som senest har skiftet navn til bare at hedde Model Y, forsøger selskabet at gøre det igen.

I denne ombæring griber selskabet dog ikke til imponerende teknologi eller provokerende udmeldinger fra Elon Mus, men ved at tage i enkelt greb:

Man tager en af landets bedst sælgende elbiler og strippet den ned, så prisskiltet kan barberes ned til lige under de 300.000 kroner.

Så kan alle være med.

Alt det, der er sparet væk

Elon og kompagni har altså haft gang i sparekniven, for at holde prisen nede.

Det ses tydeligst på fronten og bagpå, hvor den lysende stribe mellem for- og baglygter er væk.

Visuelt synes jeg dog, at den billige bil fortsat fungerer, da lysstriben i forvejen virkede en anelse påklistret - hvilket den jo blev ved Model Y’s facelift i 2025.

Fra siden ser man, at hjulene er skrumpet til 18 tommer og nu er iklædt hjulkapsler, der ikke ligefrem vinder designpriser.

Indvendigt vil man bemærke at detaljer som ambient-belysningen og kunstlædersæder er sparet væk.

Nu er sæderne i stedet beklædt med tekstil, som jeg egentlig har mere fidus til end plastlæser, særligt når nu sædekøling også er sparet væk.

Lydanlægget er trimmet ned fra 15 til syv højttalere, mens subwooferen også sløjfes. Det nye anlæg lyder dog fortsat hæderligt, men altså med mindre bund.

Spareøvelsen begynder at få en kuriøs karakter, når features skærmes af – ikke for at holde prisen nede, men for at bevare et incitament til at købe den dyrere variant.

Her er det panoramiske glastag eksempelvis dækket af en stofhimmel indvendigt. Det er der, men er altså skærmet af.

For de fleste vil ovenstående høre til petitesser i ’nice-to-have’ kategorien - lige indtil vi ser på undervognen, hvor støddæmpere er skiftet ud med enklere passive dæmpere.

I praksis får det bilen til at virke en anelse mere nervøs, da den har sværere ved at udjævne huller i asfalten, men forskellen er nu ikke voldsom.

Alt det du fortsat får

Du får nemlig fortsat rigtig meget bil for dine penge.

Næsten 4,8 meter lang og to meter bred er den, hvilket kan give lidt udfordringer i snævre P-pladser.

Det giver dog også plads til uhyre meget indvendigt. Hele 835 liter kan der sluges i bagagerummet – eller 2.118 liter med bagsæderne lagt ned.

En ’frunk’ oppe foran under kølerhjelmen er der også til at give yderligere 117 liters bagageplads.

Rækker det fortsat ikke, kan der fortsat trækkes 1.600 kilos anhænger på krogen. Anhængertrækket er overraskende nok ikke sparet væk i discount-Teslaen.

Man får bare exceptionelt meget plads og bil for pengene her.

Teknologisk og stædig Tesla

Tesla har altid haft fokus på at få teknologi ombord til bare at spille. Hvilket det da også gør indenfor de benspænd som Tesla også sætter foran sin Model Y.

Eksempelvis skal alt skærminteraktion primært foregå via den centrale 15-tommers skærm, der som altid er et eksempel i hurtig og bekvem touch-betjening.

Der er dog fortsat lige lovlig mange opgaver, som overføres til denne skærm – såsom speedometer-funktionen eller gear-vælgeren, hvor det vil være nemmere (og sikkert bedre for færdselssikkerheden) hvis man nu bare fik et dedikeret instrumentbræt og gear-knop.

Tesla fastholder også stædigt, at man skal tilpasse sig Teslaens tankegang fremfor brugerne, for eksempel ved at påtvinge ens egen diminutive app-butik, fremfor at lade Apple CarPlay og Android Auto få adgang til bilen.

Visse steder går Teslas tilgang decideret ud over pålideligheden. At man bruger kameraer fremfor dedikerede sensorer til at estimere afstande, går ud over bilens evne til at navigere i snævre parkeringsforhold eller til at estimere hvorvidt vinduesviskerne skal i gang.

Andre steder er Tesla dog med helt i front, for eksempel når det gælder stemmestyring af bilens funktioner, hvor den nærmest altid forstår at lystre til mine kommandoer.

Slutteligt er der steder, hvor Tesla omsider har overgivet sig til fornuften, eksempelvis ved at genindføre en blinklysarm til at signalere med i trafikken.

Imponerer i al slags vejr

Model Y Standard benytter sig af et relativt lille 60 kWh batteri, hvilket man dog ikke kan se på selve rækkevidden, som officielt lyder på pæne 534 kilometer.

Tesla kalder det selv for sin selskabets mest strømeffektive model Y, til dato, og der er hold i påstanden, selv under sværre vinterforhold, hvor elbiler kan få deres rækkevidde halveret.

I testperioden i februar måneds sidste frostdage, kunne der, til trods for is, sne og sjap hentes forbrugstal på knap fem km per kWh ved by- og motorvejskørsel.

Det giver en realistisk vinter-rækkevidde på knap 300 kilometer.

Det stemmer overens med de pæne 360 kilometers rækkevidde jeg kunne forvente ved efterårstemperaturer, ved mit første møde med tilbuds-Teslaen.

Når man skal på langfart, kan man glæde sig over, at Teslas ladenetværk står til ens disposition og kan levere op til 175 kW til bilen.

Det er lidt lavere end Premium-modellens 250 kW, men det rækker alligevel til at tanke fra 10 til 80 porcent på mellem 25 minutter og en halv time.

En roligere køreoplevelse

Model Y Standard er en stor, praktisk familiebil, men har altid været et noget mere iltert bekendtskab end størrelsen og ambitionerne antyder.

Både affjedring og pedalrespons havde det med at være yderst kontante, hvilket Model Y med baghjulstræk nu gør op med.

Sprinten fra nul til 100 i timen tager nu 7,2 sekunder mod 5,9 tidligere, og kræfterne doseres med en afmålt, gradvis opbygning.

Model Y er blevet en mere komfortpræget basse, og det klæder sådan set bilen, som nu virker roligere og mere forudsigelig.

Styretøjet er til den lette side, men stadigvæk direkte og velafstemt, og trods de lidt enklere støddæmpere føles bilen sikker og kompetent.

Det eneste der potentielt kan ødelægge køreoplevelsen her er Teslas assistentsystemer, hvor særligt autopiloten til trods for mange års udvikling stadig kan blive drillet og finde på at lave fantomopbremsninger.

Billigst er bedst

Tesla Model Y overrasker egentlig ved at virke mere helstøbt end de dyrere ’Premium’ modeller.

Det er billigere, mere skrabet, men samtidig mere ærlig bil. Man betaler ikke alverden og forventer heller ikke alverden.

Det du til gengæld får, er en snusfornuftig bil der giver enormt med plads til dig og din familie. Det er faktisk svært at finde bilerl, der tilbyder mere plads og funktionalitet per krone.

For den, der kan leve uden panoramaglastag, ambient-belysning og premium-lyd, og det kan de fleste vel, er her en bil, der leverer det meste af Tesla-oplevelsen til en pris, hvor de fleste kan være med.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Horsens

    Enterprise Architecture Day 2026: Sikker og strategisk suverænitet

    Få ny inspiration til arbejdet med EA – fra sikkerhed og compliance til orkestrering, omkostningsoptimering og cloud governance i en usikker og ustabil tid.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Statens IT

    IT-revisor

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Datacenter specialist

    Københavnsområdet

    SOS International

    Principal Solution Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job