Prinsen af PDF’en træder tilbage efter 18 år: Efterlader gigant midt i rekordregnskab

Adobe-topchef Shantanu Narayen træder tilbage efter 18 år, hvor han har stået bag både selskabets abonnementsrejse, AI-satsning og et kuldsejlede milliard-opkøb.

Artikel top billede

Den 62-årige Shantanu Narayan (tv) træder tilbage som topchef i Adobe. (Foto: Microsoft)

Adobe skal til at finde en ny topchef.

Det slår klart efter, at administrerende direktør Shantanu Narayan har meddelt, at han stopper efter 18 år i chefstolen.

Den 62-årige CEO, der er født i Indien, har ikke givet en egentlig forklaring på beslutningen.

På Adobes seneste earning calls for første kvartal af 2026 droppede topchefen nyheden. Han forklarede, at han orienterede bestyrelsen om beslutningen for en rum tid siden, skriver The Register.

Heller ikke selskabets officielle meddelelse løfter sløret for, hvorfor han nu vælger at gå.

Midt i nyt rekordregnskab

Timingen vækker opsigt, fordi Shantanu Narayan ikke forlader en virksomhed i krise.

Tværtimod leverede Adobe rekordomsætning på 6,4 milliarder dollar i kvartalet, op 12 procent i forhold til året før, mens nettoindtjeningen landede på 1,9 milliarder dollar (12,3 milliarder kroner i et kvartal)

Abonnementsforretningen voksede samtidig 13 procent, og selskabet kunne fremvise stærk vækst i sine nye AI-produkter.

Ifølge Adobe blev den årligt tilbagevendende omsætning fra selskabets AI-fokuserede tilbud mere end tredoblet på et år. Samtidig steg forbruget af generative AI-kreditter markant, hvilket ifølge selskabet viser, at kunderne bevæger sig dybere ind i AI-assisteret kreativt arbejde.

Men Shantanu Narayans tid som topchef har også haft sine nederlag.

Et af de mest markante kom i 2023, da Adobe måtte opgive forsøget på at købe softwareselskabet Figma i en handel til omkring 130 milliarder kroner. Dengang fik topchefen og Adobe tommelfingeren vendt nedad af konkurrencemyndighederne i både Storbritannien og USA, i en periode hvor den amerikanske administration førte en langt mindre afslappet linje over for techgiganternes opkøb og markedsmagt.

Handlen strandede til sidst, og Adobe måtte betale et opsigelsesgebyr på en milliard dollar.

Dermed efterlader han et Adobe, der på den ene side rider med på AI-bølgen, men på den anden også har mærket, hvor hårdt regulatorerne kan ramme, når en techgigant forsøger at vokse gennem kæmpeopkøb.

Bestyrelsen vil nu se på både interne og eksterne kandidater til topposten. Den næste chef får dermed ikke bare ansvaret for en softwaregigant i vækst, men også for at navigere i en ny techvirkelighed, hvor både AI og konkurrencemyndigheder omskriver spillereglerne.

Adobe har over 30.000 ansatte og en omsætning på 154 milliarder kroner for 2025.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S