Lær at præstere på højt niveau uden at betale med dit mentale helbred

Stjerner fra danske startups deler erfaringer med stress og pres i Cecilie Willers guide til bæredygtig høj performance.

Artikel top billede

Airtame er historien om en dansk tech-succes. Men for medstifter Jonas Gyalokay er det også historien om et voldsomt pres, der endte med en sygemelding for stress.

Hans historie spejler erfaringer fra iværksættere som Louise Herping Ellegaard, Jesper Theil Thomsen, Kaspar Basse og Henrik Werdelin, der alle har arbejdet under et højt pres og mærket prisen for det på egen krop.

I den nye ledelsesbog ”Byg op uden at brænde ud” bruger erhvervspsykolog Cecilie Willer deres fortællinger som indgang til at vise iværksættere og ledere, hvordan man præsterer på højt niveau uden at betale med sit mentale helbred.

Cecilie Willer har arbejdet med mange danske iværksættere og vil med sin bog punktere klassiske myter om iværksætteri.

Det kan være myten om, at succesfulde iværksættere er mentalt stærkere end andre. Eller at jo flere timer du arbejder, desto større er din succes. Eller at højt pres er nødvendigt for innovation og vækst.

I stedet tager hun udgangspunkt i evidens og den barske virkelighed, som byder på mental sårbarhed, kronisk overarbejde, der fører til dårligere beslutninger, og at kronisk pres kan skade krop og sind på den lange bane.

Ifølge bogen er stress ikke en undtagelse, men en strukturel del af livet som iværksætter. Og det gælder i stigende grad også for moderne ledelse generelt.

Det gør mental sundhed til en strategisk faktor for både virksomheden og den enkelte leder.

Udfordringen er nemlig, at beslutningskraft, empati og innovationslyst svækkes, når presset bliver kronisk. Derfor kan det koste både på bundlinjen og på helbredet.

Cecilie Willer trækker på forskning i præstationspsykologi, egne erfaringer fra næsten to årtiers arbejde med iværksættere samt interviews med internationale founder-profiler.

Samtidig låner hun fra eliteidrætten, hvor mentaltræning længe har været en integreret del af jagten på resultater.

Målet er således på ingen måde at aflive ambitioner eller hårdt arbejde, men at give ledere redskaber til at holde tempoet højt uden at gå ned med flaget. Eller som bogens titel siger det: at bygge op uden at brænde ud.

Selv om bogen i høj grad tager udgangspunkt i iværksættere, rammer bogens temaer også ledere i mange andre virksomheder og organisationer.

Fælles for dem er nemlig, at en virkelighed præget af konstant transformation og pres for at levere kan gøre mental robusthed lige så afgørende som strategi og teknologi.

Det handler altså ikke om at sænke ambitionsniveauet, men om at sikre, at succesen også kan holde i længden.

Byg op uden at brænde ud er netop udkommet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S