Visma-selskab har fjernet 1,5 millioner linjer kode på et år - indtjeningen skyder i vejret

Intega, der i foråret skiftede navn fra Visma Enterprise, høster gevinsten af flere års oprydning i legacy-systemer og massiv kodeudskiftning.

Artikel top billede

Anders René Andersen (Foto: SEBASTIAN STIGSBY)

På overfladen ser det regnskab, som Intega præsenterede her til morgen, lidt halvkedeligt ud.

Men i bunden af nøgletallene præsterer selskabet, der i foråret skiftede navn fra Visma Enterprise, nogle indtjeningsrater, som de fleste andre it-selskaber, nok ville være misundelige på.

På fem år har det danske cloud-selskab fordoblet sin profit fra 31,6 millioner kroner i 2021 til 60,6 millioner kroner i årsregnskabet for 2025.

Og det uden at antallet af ansatte eller omsætningen er vokset betragteligt.

Faktisk har Intega i løbet af 2025 barberet organisationen ned fra 177 til 167 medarbejdere, hvilket vidner om, at selskabet kort fortalt er blevet væsentligt bedre til at tjene penge på relativt kort tid.

De pæne vækstrater på bundlinjen skyldes ifølge administrerende direktør Anders René Andersen, at Intega igennem flere år har gennemgået en ”disciplineret transformation”, som selskabet nu høster frugterne af.

”Vi har systematisk nedbragt kompleksitet, udfaset ældre systemer, migreret til cloud og udskiftet centrale interne platforme. Det kræver tålmodighed, men det giver afkast – og det ser vi nu tydeligt i tallene,” siger han til Computerworld.

Har fjernet 1,5 millioner linjer kode

Som del i en større plan om at modernisere sin teknologiske platform og reducere teknisk gæld har Intega alene i 2025 fjernet omkring 1,5 millioner linjer kode og samtidig opbygget mere end 4 millioner linjer ny kode som led i en større platformsomlægning.

Samtidig spiller automatisering og kunstig intelligens en stadig større rolle i driften.

”Men det er ikke teknologien i sig selv, der har løftet bundlinjen. Det er måden, vi har brugt den på – til at frigøre tid og ressourcer, så vores folk kan bruge kræfterne på det, der reelt rykker for kunderne.”

“Vores vækst i 2025 er et resultat af, at vi er rykket meget tættere på vores kunder som en strategisk partner,” fortsætter Anders René Andersen.

De finansielle resultater er da også mere end, hvad Anders René Andersen og den øvrige ledelse havde forventet. Intega sigtede i 2025 efter et resultat før skat i niveauet 70 til 75 millioner kroner, men det tal steg altså til 77,7 millioner kroner.

Omsætningen voksede i 2025 med 5,2 procent til 283,4 millioner kroner.

Nyt navn og højere ambitioner

Også i 2026 forventer Intega, at resultatet fortsætter med at vokse. Ledelsen guider mod et resultat før skat på mellem 95 og 99 millioner kroner i 2026.

Intega startede året med at skifte navn fra Visma Enterprise for at undgå forvirring og forveksling med den øvrige Visma-koncern, der tæller cirka 30 virksomheder i Danmark alene.

Ambitionen er at positionere sig tydeligere som en selvstændig platform til håndtering af komplekse HR- og lønprocesser i større virksomheder.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S