Finland dropper AWS til centralt it-system: Ministerium trækker i nødbremsen

Finland valgte AWS i 2021 for at forbedre sikkerheden i sit valgsystem. Nu sadler landet om.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Finland hiver i nødbremsen og dropper sine planer om at flytte sit valgsystem til verdens største cloududbyder, Amazon Web Services (AWS).

Det oplyser det finske justitsministerium, som ellers i foråret 2025 traf beslutning om at overføre hele valgdatasystemet, inklusive oplysninger om kandidater, vælgere og stemmeoptælling, til AWS.

Årsagen til kovendingen er ifølge ministeriet “ændringer i den internationale situation”, som har ført til en ny vurdering af projektet.

"Borgernes tillid til valgprocessen er af afgørende betydning," skriver Justitsministeriet.

Det betyder, at det kommende finske folketingsvalg i 2027 gennemføres på det nuværende system, og at alle data fortsat bliver i finske serverhaller.

Frygt for afhængighed af amerikansk tech

Beslutningen sker i en tid, hvor afhængigheden af amerikanske teknologileverandører er kommet højt på dagsordenen i Europa.

Bekymringen går blandt andet på, om USA i en tilspidset geopolitisk situation vil kunne begrænse eller i værste fald slukke for adgangen til kritiske digitale tjenester.

Den finske EU-parlamentariker Aura Salla har eksempelvis advaret om, at USA i yderste konsekvens kan lukke for europæiske landes adgang til amerikanske tjenester.

Samtidig er flere bekymrede for, at USA kan tvinge amerikanske tech-selskaber til at udlevere data om eksempelvis borgere i Europa.

AWS blev ellers valgt for sikkerhed

Beslutningen er bemærkelsesværdig, fordi AWS ellers blev valgt på baggrund af en omfattende analyse.

Her lød anbefalingen fra det finske Retsregistercenter, at en cloudløsning fra AWS ville give bedre driftssikkerhed og styrket informationssikkerhed i forhold til den traditionelle datacenterløsning.

Moderniseringen af valgsystemet har været undervejs siden 2021 med netop det formål at fremtidssikre systemet.

Nu er beslutningen om en fremtidig platform udskudt til efter valget i Finland i 2027.

Danmarks valgsystem er lige blevet erstattet

Mens Finland nu bremser op, har Danmark netop gennemført en omfattende modernisering af sit valgsystem.

En opgave, som Netcompany sidder på, og det nye valgsystem afløser KMD’s mere end 30 år gamle mainframe-basererede system.

Det nye valgsystem, der har fået det mundrette navn ”Valg”, har Netcompany udviklet i samarbejde med Kombit. Det fremhæves som udviklet med fokus på brugervenlighed, fleksibilitet og ikke mindst cybersikkerhed.

Computerworld har rakt ud til Netcompany for at høre, hvilken infrastruktur det nye valgsystem kører på.

Udviklingen af det nye valgsystem har været flere år undervejs og har blandt andet omfattet omfattende testforløb og simulerede valg, ligesom myndigheder som Politiets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed har været involveret.

Systemet fik sin første store prøve ved kommunalvalget i november 2025.

Ifølge Kombit forløb valget overordnet set tilfredsstillende, og tilbagemeldingerne fra kommunerne var “utroligt positive”.

Der opstod dog også konkrete problemer.

Blandt andet oplevede hjemmesiden valg.dk i en periode langsomme svartider på grund af massiv belastning, og en funktion til sammenligning med tidligere valg viste fejlbehæftede data og måtte fjernes undervejs.

Samtidig opstod der kortvarig usikkerhed om mulige cyberangreb, da enkelte kommuner oplevede problemer – som dog viste sig at skyldes et nedbrud hos en ekstern it-sikkerhedsleverandør.

Annonce

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

Region Sjælland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

KMD A/S

Partner Manager

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

Uspecificeret arbejdssted

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network