Alle og enhver kan skrive en rumthriller, men de færreste har Chris Hadfields baggrund for at gøre det. Manden er trods alt tidligere testpilot, rumfærgeastronaut og kommandør på den internationale rumstation.
Han er også kendt for at gå viralt med en let modificeret og vægtløs udgave af Space Oddity, som udelukkende fik lov til at forblive online, fordi David Bowie – trods pladeselskabets protester – insisterede på, at sådan skulle det altså være.
Siden har Hadfield skiftet cockpittet ud med tastaturet og skrevet sig ind på bestsellerlisterne – først med ”The Apollo Murders” samt ”The Defector” og nu også ”Final Orbit”, der igen fletter rumkapløb og storpolitik sammen til klassisk spændingsstof i et alternativt historisk univers.
Som i de foregående bind foregår handlingen midt i den kolde krigs magtspil, hvor USA og Sovjetunionen konkurrerer og samarbejder i rummet.
I Final Orbit udvides scenen fra de to forgængere. For ud over USA og Sovjet melder en ny aktør sig på banen, nemlig Kina. Samtidig spiller den historiske Apollo-Soyuz-mission en central rolle, men udviklingen tager hurtigt en anden og mere uforudsigelig retning.
Hadfield bruger igen sin egen baggrund til at give teknikken og miljøet tyngde, men uden at det tager overhånd. Hovedpersonen er også stadig pilot og astronaut Kaz Zemeckis, der denne gang har en central rolle i Mission Control.
Et centralt omdrejningspunkt er den forladte rumstation Skylab, som er et teknologisk levn fra Apollo-programmets sidste dage, der nu driver i kredsløb som et stykke strategisk territorium, som flere gerne vil have adgang til.
Spørgsmålet er ikke kun, hvem der når frem først, men hvad de vil gøre, når de kommer derop.
Som i de to første bøger er tempoet højt, og kapitlerne skifter mellem jord og rum, politik og teknik.
Final Orbit samler trådene fra de to tidligere bind, men kan læses for sig selv som en klassisk techno-thriller med historisk afsæt.
Og så kan man jo læse bogen med en vis ro i maven. For selv om handlingen er grebet ud af luften, så ligger teknikken og begrænsningerne tæt på virkeligheden. Forfatteren har trods alt selv haft fingrene helt nede i materien.
