Morgen-briefing: Ny undersøgelse: Mange unge mennesker er vrede på kunstig intelligens / Langt de fleste europæere har ikke tillid til teknologi fra USA og Kina / Emagine køber belgisk it-firma

Morgen-briefing: Ny undersøgelse: Mange unge mennesker er vrede på kunstig intelligens. Langt de fleste europæere har ikke tillid til teknologi fra USA og Kina. Emagine køber belgisk it-firma. Professor: Om 10 år kan alle sygdomme kureres med hjælp fra AI. Instagram indfører indholdsbegrænsninger for danske teenagere, og så er det i dag 26 år siden, at Metallica sagsøgte Napster

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen venner

Det er i dag mandag 13. april, og her kommer ugens første morgen-briefing fra Computerworld.

Denne morgen er det Jacob Wittorff, der sidder klar til at føre dig gennem en hektisk nyhedsmorgen.

Dagens morgen-briefing er naturligvis håndbrygget uden brug af AI, hvilket måske især vil glæde vores yngre læsere.

For vi lægger ud med en historie om, at den såkaldte 'Generation Z' i stigende grad ser negativt på kunstigs intelligens indflydelse på verden.

Ja, i en ny Gallup-undersøgelse oplyser mange, at kunstig intelligens ligefrem kan gøre dem vrede.

Ny undersøgelse: Mange unge mennesker er vrede på kunstig intelligens

Unge amerikanere bruger kunstig intelligens flittigt, men ikke desto mindre er de blevet betydeligt mere skeptiske over for teknologien i løbet af det seneste år.

Det skriver New York Times på baggrund af en undersøgelse, som Gallup har foretaget blandt 1.500 amerikanere mellem 14 og 29 år.

I undersøgelsen oplyser blot 18 procent, at de er håbefulde, når det gælder kunstig intelligens’ potentiale.

Det er et klart fald i forhold til samme undersøgelse i fjor, hvor 27 procent oplyste, at de så håbefuldt på kunstig intelligens’ potentiale.

Undersøgelsen viser også, at knap en tredjedel af de adspurgte oplyser, at kunstig intelligens gør dem direkte vrede.

“I de fleste af de her tilfælde er unge fra Generation Z blevet mere og mere skeptiske og mere negative, selvom de heller ikke i undersøgelsen fra sidste år var særligt positive,” siger Zach Hrynowski, der er seniorforsker hos Gallup og har været med til at lave undersøgelsen, til New York Times.

Langt de fleste europæere har ikke tillid til teknologi fra USA og Kina

Det er ikke kun kunstig intelligens, der bliver mødt med skepsis af mange mennesker.

En ny undersøgelse blandt knap 7.000 europæiske borgere, som mediet Politico har fået gennemført, viser, at 8 ud af 10 europæere ikke har tillid til amerikanske eller kinesiske virksomheders behandling af deres data.

Mere konkret viser undersøgelsen, at skepsissen er størst, når det gælder de kinesiske virksomheder. Her svarer 93 procent af europæerne, at de ikke har tillid til deres databehandling.

84 procent af de adspurgte oplyser også, at de ikke har tillid til, at amerikanske virksomheder behandler deres data på ansvarlig vis.

Tilliden er noget større, men stadig ikke imponerende, når det gælder europæiske virksomheder. Her svarer 51 procent, at de har tillid til deres databehandling.

Skepsissen mod amerikanske og kinesiske selskaber er ifølge undersøgelsen størst i Tyskland, mens polakkerne er blandt dem med størst tillid til amerikanske og kinesiske virksomheder.

Emagine køber belgisk it-firma

Det danske it-hus Emagine køber det belgiske konsulenthus Gentis, der er til stede på det belgiske, luxembourgske og franske marked.

Gentis har i dag 270 konsulenter, og Emagines administrerende direktør Anders Gratte udtaler i en pressemeddelelse, at opkøbet er med til markant at styrke selskabets europæiske tilstedeværelse.

“Det giver os hurtigere adgang til højt kvalificerede specialister og en mere ensartet levering. Vi ser frem til at gå ind i disse nye markeder og skabe værdi for kunderne fra første dag ved at kombinere stærk lokal ekspertise med mere effektive, teknologibaserede måder at matche talent med efterspørgsel,” siger Anders Gratte, administrerende direktør hos Emagine.

Det er anden gang i år, at Emagine er på opkøbstogt i Benelux-landene. Tidligere i år købte Emagine også det hollandske konsulenthus Waada The Movement.

Professor: Om 10 år kan alle sygdomme kureres med hjælp fra AI

Den tyrkisk-amerikanske professor og læge Derya Unutmaz mener, at kunstig intelligens inden for de næste 10 år vil gøre det muligt at kurere næsten alle kendte sygdomme.

Det fortæller han i et interview med Børsen.

Her forklarer han, at AI både kan accelerere opdagelsen af nye lægemidler, og at konceptet med at udvikle en digital tvilling af eksempelvis et hjerte betyder, at man kan gennemføre simuleringer af lægemidlers effekt og gøre det markant hurtigere at gennemføre kliniske forsøg.

“I hver fase accelererer AI simpelthen processen enormt,” siger Derya Unutmaz, der er professor i immunologi ved den anerkendte forskningsinstitution Jackson Laboratory, til Børsen.

Instagram indfører indholdsbegrænsninger for danske teenagere

Danske teenagere under 18 år vil nu blive mødt af begrænsninger i det indhold, som de bliver præsenteret for på Instagram.

Det meddeler Instagrams moderselskab Meta.

Opdateringen betyder, at såkaldte teenage-accounts nu vil få begrænset deres indhold udefra samme kriterier som film, der kun er tilladt for personer, der er 13 år eller ældre.

Det betyder også, at unge mennesker ikke kan følge eller interagere med konti, der deler upassende indhold, se blokerede søgeresultater eller blive eksponeret for såkaldt filtreret indhold, oplyser Meta.

Ifølge selskabet vil forældre, der ønsker at få skærpet deres børns indstillinger yderligere, kunne tilvælge flere begrænsninger af det indhold, som deres børn bliver eksponeret for.

Opdateringen, som nu kommer til Danmark, blev allerede udrullet i Storbritannien, USA, Australien og Canada i fjor.

I dag er det 26 år siden, at Metallica sagsøgte Napster

Den ulovlige musikdelingstjeneste Napster gik i slutningen af 90’erne sin sejrsgang over hele verden.

Men 13. april 2000 var danske Lars Ulrich med til at hælde en betydelig omgang malurt i bægeret for tjenesten, da hans metalband Metallica sagsøgte Napster.

Sagsanlægget fra Metallica var blot en af flere store juridiske slagsmål, der førte til, at Napster til sidst måtte lukke og erklære sig konkurs.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job