Ægteskabet mellem Microsoft og OpenAI har længe været kompliceret: Ny stor aftale fjerner omstridt klausul

OpenAI og Microsoft har indgået en ny stor aftale, og det anstrengte ægteskab mellem de to selskaber er nu ved at udvikle sig til et åbent forhold.

Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

Forholdet mellem Microsoft og OpenAI, der står bag ChatGPT, har længe været kompliceret, og nu ser det ud til at udvikle sig til noget, der ligner et åbent forhold.

For mandag meddelte de to selskaber, at de har indgået en ny samarbejdsaftale, der løsner nogle af de snærende bånd, som de to selskaber har været underlagt.

Det betyder blandt andet, at Microsoft fortsat vil have rettigheder til at anvende OpenAI’s teknologi frem til 2032. Men som noget nyt vil Microsoft ikke længere have eksklusiv ret til teknologien, hvilket vil sige, at OpenAI nu kan indgå partnerskaber med andre selskaber.

Som led i den nye aftale vil OpenAI fortsat anvende Microsoft som sin primære cloud-leverandør.

Men der er dog blevet indføjet en væsentlig undtagelse i det tilfælde, at “Microsoft enten ikke kan eller vil tilbyde de nødvendige kapaciteter.”

Fjerner omstridt klausul

Et stridspunkt i aftalen mellem de to selskaber er definitionen af generaliseret kunstig intelligens – også kaldet AGI.

Det beskrives ofte som det punkt, hvor kunstig intelligens har opnået et niveau, som er sammenligneligt med den menneskelige hjerne.

Men kontrakten mellem OpenAI og Microsoft har indtil nu indeholdt en klausul, der indebar, at Microsoft ville miste rettighederne til selskabets AI-teknologi i det øjeblik, hvor OpenAI erklærede, at det havde opnået AGI. Den klausul er blevet fjernet fra den nye aftale.

OpenAI har ligeledes været forpligtet til at sende en del af sin omsætning videre til Microsoft, men betingelserne er blevet ændret, således at OpenAI nu har fået indført et loft over, hvor store disse betalinger kan blive.

Ifølge det amerikanske medie CNBC skal OpenAI sende 20 procent af sin omsætning videre til Microsoft, indtil loftet rammes.

Microsoft har gennem de seneste år investeret enorme milliardbeløb i OpenAI og menes at eje 27 procent af AI-firmaet, der er værdisat til 135 milliarder dollar.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks