Microsoft frigiver beta-test af nyt filsystem

Tidligere end ventet har Microsoft frigivet den første beta-version af filsystemet WinFS, der fra 2007 skal afløse det nuværende filsystem i Windows. Filsystemet når stadig ikke at blive en del at Windows Vista.

Microsoft har frigivet den første beta-version af det nye filsystem til Windows, WinFS, som nu er tilgængelig for medlemmer af Microsofts Developer Network, oplyser selskabet.

WinFS bliver ikke en del af den næste Windows-udgave, Windows Vista, men vil senere kunne hentes som en udvidelse formentligt i løbet af 2007.

Microsoft valgte at fjerne WinFS fra Windows Vista-projektet i august 2004, da det var usikkert, om filsystemet kunne nå at blive færdigt.

Af samme årsag havde de fleste forventet, at den første beta-version af WinFS først ville blive klar i 2006.

Da planerne om WinFS først blev introduceret, sagde Microsoft, at filsystemet ville være bedre til at indeksere særlige filtyper som e-mails, dokumenter samt musik- og billedfiler for at gøre det lettere og hurtigere at søge.

I mellemtiden har Microsoft foretaget en række ændringer, så de præcise tekniske detaljer omkring funktionaliteten i det nye filsystem er ukendte.

Beta-versionen indeholder en udvikler-grænseflade, API, som Windows-udviklere kan bruge til at afprøve funktionerne i WinFS.

Microsoft har lagt meget arbejde i WinFS, fordi det skal være fundamentet for Windows-platformen et godt stykke ud i fremtiden.

- Der er tale om filsystem-teknologi, så det er vigtigt, at vi gør det rigtigt, siger udviklingschef for WinFS Quentin Clark fra Microsoft.

Microsoft benytter i dag primært det aldrende filsystem NTFS, som blev udviklet til Windows NT-platformen og har en række begrænsninger i forhold til nyere filsystemer til andre platforme.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Digital suverænitet kræver mere end strategier

    Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration