Det er nu eller aldrig for Microsoft: Nvidias nye satsning er knald eller fald for Windows og ARM

Microsoft Windows pc'er kan med Nvidias hjælp blive noget, der holder strøm længe, yder tårnhøjt og kan køre alt under solen af apps og spil. Men det kræver en fokuseret indsats fra software- og hardware-giganten.

Artikel top billede

(Foto: Nvidia PR)

Selv om Microsoft sidder tungt på klodens mest udbredte styresystem til pc’er, skorter det ikke på udfordringer for selskabet.

Windows- styresystemet har på sin hvis sejret ad helvede til qua sin dominans igennem de seneste årtier.

Bagkataloget af apps, hardware og services, der skal understøttes, vokser og vokser, mens forventningerne til sikkerhed, pålidelighed, ydelse, strømeffektivitet og nu AI-evner vokser tilsvarende.

En af de store, vigtige overgange i den udvikling er Microsofts overgang til ARM-baseret hardware til Windows.

Disse bygger på en familie af særligt effektive processorer med rødder i mobil-branchen som adresserer netop de voksende forventninger – og som i høj grad har bevist deres værd i Apples succesrige M-processorer, som har sejret på nærmest alle performance-parametre siden 2020.

Det sidste forsøg

Den overgang er Microsoft ganske bekendt med. Selskabet har faktisk forsøgt sig med at få Windows til at spille på mobil hardware i næsten 30 år.

Seneste ihærdige forsøg kom for to år siden i samspil med chip-giganten Qualcomm.

Forsøget er efter to år stadig plaget af kompatibilitets-problemer, særligt når det kommer til spil eller legacy-apps.

Indsatsen er dog ikke dødsdømt endnu, men vil altid være truet af udsigten til, at den kritiske masse ikke opnås. Det vil føre til, at udviklere og dermed supporten vil svigte yderlige.

Her kommer det nyeste samarbejde mellem Microsoft og ingen ringere end klodens stærkeste og rigeste hardware-virksomhed: Nvidia.

Med denne uges lancering af RTX Spark processoren – en ARM processor meget lig den Nvidia har kreeret til sin DGX Spark mini-supercomputer – kan man nu øjne muligheden for at få det hele i en og samme laptop.

Windows’ store app-katalog, Nvidias spil- og AI-ekspertise samt ARM-processorens effektivitet hvad angår både ydelse og strøm.

Man kan ikke ønske sig mere. Eller det skulle da lige være, hvis Microsoft og Nvidias i fællesskab får standset de sidste kompatibilitetsproblemer ud.

For hvis ikke klodens største software-virksomhed og hardware-virksomhed kan, hvem kan så? (ud over Apple).

Heldigvis lader det til, at den kommende version af Windows 11 skulle adressere netop disse vanskeligheder.

Det lange, seje træk

Men mulighederne foreligger altså nu. Og lykkedes det for Nvidia, vil det også bane vejen for at andre processor-producenter får lufter under der ARM-processorers vinger.

Her har Qualcomm en potentiel vinder, men også andre spillere såsom Samsung og Mediatek vil kunne byde ind.

Hvor der en gang kun var AMD og Intel at vælge iblandt, bliver feltet forhåbentligt udvidet markant.

Der er dog et enkelt faresignal at spore, og det ligger i, at Nvidias indsats ikke virker så helhjertet som man kunne håbe på.

Selskabet har før udviklet – og skrottet – sin egne chips (Tegra-familien). Og mens den nye RTX Spark-processor og den kommende ’N1’ lillebror processor begge er lovende, bør man have in mente, at det er bygget på 2025-platforme, som ifølge Nvidias først står til at blive opdateret i 2028 og 2030.

I mellemtiden skal de nye Spark-maskiner bevise deres værd.

Som det er nu, så loves der 20 stærke CPU-kerner og op til hele 6.144 grafik-kerner samt 128 gigabyte 256-bits hukommelse, som gør at der kan håbes på ydelse i liga med Apples M5 Pro og M5 Max – altså uhørt høj ydelse for en Windows-maskine uden dedikeret grafikkort.

De første RTX Spark-baserede laptops forventes at debutere i efteråret 2026. Blandt de første producenter bliver Acer, Asus, Dell, Gigabyte, HP, Lenovo og MSI med modeller i våde 14” pg 16” segmenterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS