Morgen-briefing: ATP er nu storaktionær i Netcompany / Elon Musks store børsnotering vil forgylde Trumps topfolk / Apple åbner sit første europæiske center for app-udviklere i Berlin

ATP er nu storaktionær i Netcompany. Elon Musks store børsnotering vil forgylde Trumps topfolk. Apple åbner sit første europæiske center for app-udviklere i Berlin. Dansk tidsregistrerings-software opkøbt af hollandsk koncern, og i dag er det 49 år siden, at VHS blev introduceret i USA

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen, venner

Det er torsdag 4. juni, og her kommer Computerworlds morgen-briefing.

På denne morgen, hvor ministrene i den nye regering møder ind til deres første rigtige arbejdsdag i deres ministerier, er det igen Jacob Wittorff, der skal styre dig sikkert gennem dagens første nyhedsopdatering.

Dagens første historie handler om den store danske pensions-pengetank ATP, som nu har fået status som storaktionær i Netcompany.

ATP er nu storaktionær i Netcompany

Pensionskæmpen ATP ejer nu mere end fem procent af aktierne i Netcompany og er derfor at betragte som storaktionær i selskabet.

Det oplyser Netcompany i en børsmeddelelse.

”2. juni 2026 har ATP oplyst til Netcompany, at ATP samme dag direkte kontrollerede 2.375.000 stemmerettigheder svarende til 5,16 procent af de samlede stemmerettigheder i selskabet,” bliver det konstateret i meddelelsen.

Netcompany har gennem tiden leveret flere store systemer til ATP, hvor selskabet blandt andet har udviklet og leveret systemerne Social Pension og Familieydelsessystemet.

Elon Musks store børsnotering vil forgylde Trumps topfolk

Når Elon Musks SpaceX om kort tid går på børsen, kan det forgylde adskillige medlemmer af Trump-administrationen.

Ifølge Bloomberg har flere medarbejdere i administrationen store økonomiske interesser i selskabet, og ifølge mediet ejer medarbejdere i Trump-administrationen samlet set aktier for 9,9 millioner dollar i selskabet, der for nylig blev fusioneret med Elon Musks AI-selskab, xAI.

Det ventes, at Elon Musks SpaceX vil rejse cirka 75 milliarder dollar, svarende til 483 milliarder kroner, ved selskabets forestående børsnotering, hvor det ventes, at selskabet vil blive børsnoteret til en markedsværdi på 1.800 milliarder dollar.

Apple åbner sit første europæiske center for app-udviklere i Berlin

Senere i år åbner Apple sit første Apple Developer Center på europæisk grund i Berlin.

Apples Developer Centers har til formål at understøtte udviklere, der kan hente råd og vejledning fra eksperter med dybt kendskab til de værktøjer og teknologier, som Apple tilbyder.

Centeret i Berlin bliver Apples femte developer-center på verdensplan. De fire øvrige ligger i indiske Bengaluru, kinesiske Shanghai, Singapore og Cupertino i Californien, hvor Apple har sit hovedkvarter.

I Berlin bliver centeret placeret i Mitte, der som navnet antyder, er det centrale Berlin.

Dansk tidsregistrerings-software opkøbt af hollandsk koncern

Det danske softwarefirma Timegrip, der udvikler løsninger til tidsregistrering og vagtplanlægning, er blevet solgt til den hollandske leverandør af HR- og lønsoftware BCS.

Det oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

Tilsammen får BCS og Timegrip en organisation med 330 medarbejdere og en omsætning på mere end 450 millioner danske kroner.

”Vi er begejstrede for at gå sammen med BCS og blive en del af en større paneuropæisk softwareplatform. Det stærke strategiske match mellem vores organisationer, kombineret med vores komplementære produktporteføljer og geografiske tilstedeværelse, skaber et solidt fundament for fremtidig vækst,” siger Rex Clausager, administrerende direktør i Timegrip, ifølge en pressemeddelelse.

I dag er det 49 år siden, at VHS blev introduceret i USA

Videoformatet VHS blev introduceret på det amerikanske marked 4. juni 1977, og det er således 49 år siden i dag.

VHS, der står for Video Home System, blev udviklet af JVC i 1976 som en åben standard, der skulle konkurrere med Sonys Betamax-format.

Allerede i slutningen af 80’erne stod det klart, at VHS havde vundet formatkrigen, men ikke desto mindre blev der i Japan produceret Betamax-maskiner helt frem til 2002.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job