Mens de fleste statsoverhoveder har rigeligt at se til med at regere, har Finlands præsident Alexander Stubb fundet tid til at skrive en bog om ikke mindre end verdensordenens sammenbrud.
Han gør det med præcis den sindsro, man må forvente af en mand, hvis bedste råd, når den geopolitiske temperatur stiger, er at nuppe en tur i saunaen og et iskoldt bad bagefter.
Bogen hedder The Triangle of Power, og titlen hentyder også til Stubbs grundlæggende tese.
De fleste vil være enige med ham i, at den regelbaserede orden, Vesten byggede efter Anden Verdenskrig, er i opløsning.
Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i februar 2022 var det endelige bevis på, at hvedebrødsdagene efter Den Kolde Krig er uigenkaldeligt slut.
I stedet er verden ved at samle sig om tre hjørner i form af et etableret globalt Vest, et globalt Øst (Kina og Rusland) og et folkerigt, stadig mere selvbevidst "globalt Syd".
Stubbs centrale spørgsmål er, hvad der skal afløse den gamle orden.
Han stiller det op som et valg mellem de to modeller, der afspejlede topmøderne i hhv. Jalta, hvor stormagterne i 1945 delte særligt Europa op i interessesfærer, og Helsinki i 1975, hvor man vægtede multilateralisme, fælles spilleregler, ukrænkelige grænser og samarbejde på tværs af ideologier.
Selv hælder han måske ikke overraskende afgjort til det sidste og kalder sin tilgang værdibaseret realisme. Her er man idealistisk om målene, men mere pragmatisk og realistisk omkring midlerne.
Bogen lever blandt andet ved, at Stubb står oppe på toppen af bakken og rapporterer fra en udsigt i særklasse.
Han sms'er den russiske udenrigsminister Lavrov tre dage inde i Ruslands fuldskalainvasion for at få ham til at stoppe galskaben – og får kun iskold russerpropaganda retur.
Senere beretter han om syv timer på golfbanen med Donald Trump i Florida med det ene formål at overbevise ham om, at man ikke kan stole på Putin.
Her er det værd at bemærke, at manden bag analysen ikke er lænestolsteoretiker, men længe har haft hænderne nede i motorrummet.
Stubb har været Finlands præsident siden 2024 og før det både udenrigs- og statsminister. Han regerer et land med en grænse på godt 1.300 km til Rusland, der meldte sig ind i NATO i 2023 som direkte svar på krigen.
Siden er han blevet en af Europas mest synlige stemmer, når talen falder på Ukraine – hvilket jo sker nærmest hele tiden – og mod alle odds er en af Trumps mest brugbare europæiske samtalepartnere.
Nogle har endda kaldt ham Europas "Trump-hvisker"; en titel han dog selv klædelig frasiger sig. Men han har dog flere gange stået centralt i forhandlingerne om en mulig fredsaftale mellem Rusland og Ukraine. Stubb er kort sagt en mand, der kender sit stof.
Det er også værd at hæfte sig ved, at Stubb gang på gang vender tilbage til teknologien.
Han opfatter ikke kun kunstig intelligens, halvledere og sociale medier som potentielt nyttige værktøjer, men som våben mod demokratiet og påpeger, at selve teknologikapløbet i praksis kun udspiller sig i to af trekantens tre hjørner.
Den nye verdensorden bliver altså både kodet og forhandlet. Kun tiden vil vise, om det er godt eller skidt.
Men selv om Stubb advokerer for dialog og forhandling, så skal Putin næppe satse på, at han og hans landsmænd bliver hængende i saunaen, hvis det en dag skulle blive alvor.
Finland kan trods alt mobilisere cirka 280.000 soldater i en krigssituation. Det er for øvrigt trukket fra en samlet trænet reserve på omkring 900.000 borgere, som ny lovgivning skal udvide til op mod en million.
Hvilket vel er det tætteste, noget land i Norden eller måske endda Nordeuropa kommer på at efterleve Theodore Roosevelts princip om at ”Speak softly and carry a big stick.”
Du kan også høre Stubb uddybe sine pointer i denne uformelle og lejlighedsvis ret underholdende optagelse fra et sikkerhedspolitisk seminar i maj.
