Tidligere Google-direktør smækker med døren: Google 'har mistet sit moralske kompas"

”Googles ledelse har tabt sit moralske kompas,” skriver René Mayrhofer i sit afskedsbrev til Google.

Artikel top billede

I dette brev siger René Mayrhofer farvel til Google, hvor han har arbejdet siden 2017. (Foto: Charlotte Pries)

”Pro-aktivt at skade mennesker er ikke noget, jeg kan eller vil være en del af.”

Med de ord siger René Mayrhofer op. Han er tidligere Director of Android Platform Security og senest Principal Software Engineer hos Google.

Det gør han, fordi Google netop har indgået en aftale med det amerikanske forsvarsministerium, som René Mayrhofer forbinder med virksomhedens ændrede AI-retning.

I et meget langt, afskedsbrev skriver René Mayrhofer, at han forlader Google i udgangen af august, da han mener aftalen er uforenelig med hans etiske principper.

I afskedsbrevet, som er skrevet til sine kolleger, men nogen lækkede det, henviser han til Googles AI-principper fra 2018, der udelukker våben og overvågningsteknologi. Her siger han blandt andet:

”Googles ledelse har tabt sit moralske kompas,” skriver han.

Google var et drømmejob i 2017

René Mayrhofer beskriver virksomhedskulturen hos Google tilbage i 2017, da han fik tilbudt en lederrolle med ansvar for sikkerhed på Android-platformen.

Dengang var jobbet et drømmejob, skriver han. Han husker, hvordan Google annullerede en Pentagon-kontrakt efter intern medarbejderprotest.

I dag mener han, at Google bevæger sig væk fra de AI-principper, virksomheden tidligere havde offentliggjort, og at beslutninger i dag træffes uden intern debat eller kommunikation til medarbejderne.

”’Don’t be evil’ var ikke bare et slogan. Det var et pejlemærke.”

I 2017 så han Google-jobbet som et sted, han kunne påvirke sikkerheden.

Han havde allerede forsket i Android siden 2009 og betragtede Android som det mest interessante operativsystem i verden at arbejde med.

Jobbet hos Google gav ham mulighed for at arbejde i et firma med en global rækkevidde, open source-tradition og mulighed for at påvirke milliarder af mennesker.

”Det handlede altid om at gøre det rigtige for vores brugere,” skriver han.

Det handlede ifølge ham om at gøre tingene så sikre som muligt.

Google havde engang etiske grænser

Google var i slut 2010’erne en virksomhed, som ifølge ham havde stor åbenhed, plads til faglig uenighed og en forventning om, at medarbejderne tog deres egne værdier med ind i arbejdet.

Dengang husker han, at Google ikke ville udvikle AI til våben, teknologier, der skader mennesker, overvågning i strid med internationale normer og anvendelser i strid med menneskerettigheder. Altså reelle etiske grænser, skriver han.

Mange ønskede at arbejde hos Google, fordi virksomheden satte klare grænser for, hvad man ville bruge teknologien til.

Han skriver også, at beslutningen ikke har været let. Hans afskedsbrev var egentligt tænkt til kun at blive læst af kolleger hos Google og en mindre gruppe akademiske samarbejdspartnere.

Historien har siden fået langt større udbredelse end oprindeligt tænkt.

”Mit mål var alene at være transparant, og forhåbentlig få fakta på plads,” skriver han i en senere tilføjelse.

Som pacifist har han derfor valgt at stoppe i Google, da han ikke vil bakke op om aftalen med det amerikanske forsvarsministerium.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S