Firmaerne er tavse, men Trump afslører: Apple og Intel skal designe og producere chip sammen

Mens selskaberne er tavse, meddeler Donald Trump, at Apple og Intel går sammen om at designe og producere chips.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det hører ikke almindelighederne, at en amerikansk præsident løfter sløret for store erhvervsaftaler, mens selskaberne, som de involverer, selv er tavse.

Men i USA er intet som det plejer at være, har vi efterhånden lært.

Derfor er der heller ikke noget opsigtsvækkende i sig selv over, at det er Donald Trump, der løfter sløret for en ellers opsigtsvækkende nyhed om, at Apple og Intel går sammen om at designe og producere chips.

Det sker på hans sociale medie Truth Social, hvor han meddeler, at Intel og Apple er blevet enige om fremover at producere chip i deres hjemland USA.

"Dumme præsidenter har taget vores økonomi for givet og ladet Taiwan og andre stjæle vores halvleder-fabrikker. Apple er gået med til at samarbejde med Intel om at designe og bygge chips i Amerika," skriver Donald Trump.

Hverken Apple eller Intel har meddelt noget om aftalen. Ikke desto er Intels aktiekurs steget ni procent i kølvandet på Donald Trumps melding.

Aftalen er da også godt nyt for selskabet, der har haft forrygende vind i sejlene i det seneste års tid efter mange års nedtur, hvor Intel har kæmpet for at komme med på det boomende AI-marked.

Skuden kom for alvor på ret køl, da Lip-Bu Tan blev indsat som topchef i fjor.

Han har formået at lande flere store aftaler og få sat Intel ind på kurs, som investorerne tror på. Aktiekursen er således steget med hele 464 procent i det seneste års tid.

Og nu kommer Donald Trump altså på banen.

"Jeg besluttede at hjælpe Intel, fordi vi er nødt til at designe og bygge vores egne chips lige her i Amerika," skriver Trump på Truth Social.

Intel og Apple har drøftet en mulig samarbejdsaftale i mere end et år.

Vi ved fortsat ikke præcist hvilke Apple-enheder, som Intel skal producere chip til.

Apple har i årevis af forskellige principielle og tekniske årsager aldrig anvendt chip fra Intel, men i stedet sværget til sine egne Arm-baserede chips, som i dag primært produceres af chip-selskabet TSMC.

Vi har tidligere fortalt, at Intel med aftalen skal producere en række af Apples lavere-ydende chip som eksempelvis M-modellerne, der anvendes i forskellige iPad- og Mac-modeller.

MacRumours har tidligere fortalt, at Apple alene har ønsket at få adgang til Intels produktionskapacitet, som Apple vil anvende til at producere Apples egne chip.

Der kom for alvor skred i drøftelserne mellem Apple og Intel, da præsident Donald Trump personligt blandede sig i sagen.

Han har i det seneste års tid skubbet på for at få Apple til at anvende flere amerikansk-fremstillede komponenter. Bag hans engagement i sagen er givetvis også, at Trump i august i fjor med en af sine 'deals' overtog 10 procent af Intel.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger sin næste specialist i Exchange, mailflow og brugersupport

Københavnsområdet

TV2

iOS udvikler til TV 2 Teknologi

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S