Morgen-briefing: Stort kommunalt samarbejde satser massivt på AI / Danmark skal have digitalt totalberedskab på linje med det militære / Bredbåndspuljen vender tilbage - men kun til enkeltstående adresser

Stort kommunalt samarbejde satser massivt på AI. DI efterlyser national indsats mod overset cyber-udfordring i kritisk infrastruktur. Danmark skal have digitalt totalberedskab på linje med det militære. Bredbåndspuljen vender tilbage - men kun til enkeltstående adresser. Kommuner bygger fælles AI til en halv million danskere.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til morgen-briefingen fra Computerworld.

Det er mandag, 29. juni, og efter en weekend, hvor Danmark satte ny varmerekord med 37 grader, er det igen tid til at rette blikket mod den digitale dagsorden.

Qëndrim Fazliu står endnu en gang klar med fire historier fra it-verdenen, som er værd at tage med ind i arbejdsugen.

God læselyst og hav en rigtig god dag.

Tak fordi du læser med.

DI efterlyser national indsats mod overset cyber-udfordring i kritisk infrastruktur

Der skal en samlet national indsats for at beskytte de operationelle teknologier - de såkaldte OT-systemer - der styrer alt fra elnet, vandforsyning og produktion til transport.

I hvert fald, hvis man spørger Dansk Industri, som i et nyt udspil skriver, at mange af systemerne er udviklet længe før, de blev koblet på internettet, og de er derfor ikke designet til at modstå nutidens cyberangreb.

Videre lyder det, at udfordringen forstærkes af, at OT-systemer har en helt anden levetid end klassisk it. Hvor et traditionelt it-system ofte udskiftes efter omkring tre år, så kan OT-systemer ifølge DI være i drift i 20-35 år – mange med få eller ingen sikkerhedsopdateringer.

Det betyder, at produktionsudstyr flere steder fortsat kører på op mod 25 år gamle operativsystemer.

"Hvis vi for alvor vil gøre den kritiske infrastruktur modstandsdygtig, kan vi ikke nøjes med at løse opgaven virksomhed for virksomhed. Der er brug for en samlet national indsats, hvor myndigheder og erhvervsliv i fællesskab skaber klare rammer for OT-sikkerheden og samtidig får lukket det kompetencegab, som bremser os i dag," siger branchedirektør Andreas Holbak Espersen fra DI Digital.

Danmark skal have digitalt totalberedskab på linje med det militære

Fra et udspil til et andet.

Danmark investerer milliarder i militært forsvar, men mangler fortsat en samlet plan for at beskytte landet mod cyberangreb og hybride trusler.

Det mener IT-Branchen, som i et nyt udspil opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et egentligt digitalt totalforsvar og totalberedskab.

ITB peger blandt andet på behovet for en national styringsenhed med ansvar for digital sikkerhed, større investeringer i cyberforsvar og et langt tættere samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og it-branchen.

"Vi har i mange år betragtet digital sikkerhed som et it-spørgsmål. Det er det ikke længere. Digital sikkerhed er blevet et spørgsmål om national sikkerhed, samfundets funktionsevne og borgernes tillid," siger administrerende direktør Natasha Friis Saxberg.

Bredbåndspuljen vender tilbage - men kun til enkeltstående adresser

Rammerne for ansøgning om tilskud til fra Bredbåndspuljen 2026 er blevet sendt i høring.

Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen i en meddelelse.

Her lyder det, at der er afsat 25 millioner kroner til ordningen, som i år alene skal omfatte enkeltstående adresser, hvor det fortsat ikke er muligt eller har været sværest at få hurtigt bredbånd på almindelige markedsvilkår.

Styrelsen lægger samtidig op til at videreføre de samme rammer, som blev anvendt i 2024 og 2025, da de ifølge myndigheden har fungeret efter hensigten.

Ansøgningsrunden forventes at åbne i slutningen af august, mens høringsfristen er den 22. juli.

Stort kommunalt samarbejde satser massivt på AI

Ni sjællandske kommuner udvikler nu fælles AI-værktøjer til blandt andet sagsbehandling, oversættelse og billedanalyse.

Det fremgår af årsrapporten fra Digit Digitaliseringsforening Sjælland, der samler kommunerne Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Ringsted, Slagelse og Vordingborg.

Samarbejdet repræsenterer ifølge rapporten samlet cirka 491.000 borgere og beskrives i rapporten som Danmarks største kommunale samarbejde

I løbet af 2025 har kommunerne udviklet fem fælles AI-komponenter, der blandt andet skal kunne udarbejde sagsresuméer, transskribere og oversætte samtaler, analysere billeder og håndtere data på tværs af kommunerne.

Ifølge årsrapporten er to af løsningerne klar til test, én er klar til implementering, mens den fælles dataplatform allerede er taget i brug.

I rapporten fremgår det også, at man fra Digits side har lanceret et fælles program for informations- og cybersikkerhed, som blandt andet omfatter NIS2, penetrationstest, OT- og IoT-sikkerhed, sikkerhedsovervågning (SOC) og Microsoft Compliance.

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,