Der er allerede afsat flere hundrede milliarder kroner for at få det danske forsvar tilbage på sporet.
Men endnu flere milliarder skal sendes efter forsvaret. Alene på it-fronten halter det så meget efter, at det kræver 18,4 milliarder kroner at indhente efterslæbet.
Ellers er it-området ikke i stand til at understøtte forsvaret i fred, krise og krig, står der i fortrolige dokumenter med militærfaglige anbefalinger fra Forsvarsministeriet.
De dokumenter har TV 2 fået adgang til.
Om det økonomiske it-efterslæb står der i dokumenterne:
"Dette udfordrer også opfyldelse af Natos krav til digital understøttelse af Forsvarets enheder, herunder Forsvarets evne til at kommunikere med allierede, som har begrænsninger allerede i dag," skriver TV 2.
TV 2's afsløring kommer dagen inden et topmøde i Nato, som holdes i Tyrkiet. På mødet ventes blandt andet medlemslandenes forsvarsinvesteringer at blive et hovedtema.
Sådan skal pengene bruges
Milliard-investeringerne på it-området til det danske forsvar skal ifølge de hidtil hemmeligholdte dokumenter gå til alt lige fra datacentre, kabler og computere til avancerede softwaresystemer.
Pengene skal ifølge TV 2 også gå til indkøb af et nyt centralt netværk, der med kunstig intelligens kan skabe overblik over styrker til lands, til vands og i luften, og som kan indsamle efterretninger, udpege mål og lynhurtigt slå til mod fjendtlige styrker.
Det aarhusianske softwareselskab Systematic håber at blive leverandør af et sådant system, beretter mediet.
De 18,4 milliarder kroner skal ifølge Forsvarsministeriet bruges i årene 2027 til 2033.
Forsvarsministeriet vil ifølge en mail til TV 2 hverken be- eller afkræfte oplysninger fra "eventuelle" interne dokumenter.
Det danske forsvar offentliggjorde i øvrigt for nylig planer om at gøre sig selv uafhængigt af AI-leverandører, som det ikke har indflydelse på. Det kan du læse om i artiklen via linket herunder.