Ramt af hackerangreb: Dansk koncern bag kendte platforme har haft ubudne gæster i sin infrastruktur

Den ramte koncern står bag digitale platforme og logistikløsninger.

Artikel top billede

(Foto: Towfiqu barbhuiya / Unsplash)

Der har været hackere inde i it-infrastrukturen i den danske koncern North Media.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Det er et svensk datterselskab, SDR Svensk Direktreklam, som er blevet ramt af et hackerangreb, fremgår det.

Der er blevet registreret en "it-sikkerhedshændelse, der omfatter uautoriseret ekstern adgang på den interne it-infrastruktur," står der i meddelelsen.

North Media driver platforme og logistikløsninger, som forbinder erhvervsliv og forbrugere.

Koncernen er især kendt for FK Distribution, som står for husstandsomdeling af reklamer og ugeaviser, samt digitale tjenester som Minetilbud.dk og Boligportal.dk.

Minetilbud.dk er en digital platform, der samler tilbudsaviser, rabatter og lokale tilbud fra en lang række danske butikker ét sted.

Tjenesten fungerer som en digital tilbudsavis, hvor man kan søge efter specifikke varer, sammenligne priser og gemme favoritprodukter.

Boligportal.dk formidler boliger mellem lejere og udlejere online. Platformen er en af landets største af sin slags og tilbyder digitale værktøjer til hele udlejningsprocessen, herunder boligadministration, udarbejdelse af lejekontrakter og digital signering.

Daglig drift opretholdes

North Media og SDR undersøger nu omfanget af den uautoriserede eksterne adgang i samarbejde med eksterne sikkerhedseksperter og juridiske rådgivere. Blandt andet ser man på, om der er opnået adgang til personhenførbare oplysninger eller kundedata.

SDR vil ifølge meddelelsen informere alle interessenter, der kan være berørt.

Det svenske datterselskab kan opretholde sin daglige drift uden konsekvenser for kunder eller forretningspartnere.

Hændelsen er blevet anmeldt til de relevante myndigheder i Sverige. Ingen andre selskaber i North Media er berørt.

North Media og SDR arbejder ifølge fondsbørsmeddelelsen målrettet på at få et fuldt overblik over it-sikkerhedshændelsen og vil informere relevante interessenter yderligere, hvis det bliver nødvendigt.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S